Inspiration

Her finder du de seneste cases/referencer, samt produktnyheder fra leverandørerne på Comdia Byggematerialer.

Ny PCB-grænse forringer genanvendelsespotentialet

Med den nye grænse for PCB er det nu muligt at genanvende knust beton og tegl, selvom det er malet med PCB-holdig maling op til grænseværdien. Følgende betingelser for genanvendelse af de knuste byggematerialer, med indhold af PCB, skal være opfyldte: Materialerne må ikke benyttes som underlag i bygninger, hvor der skal opholde sig mennesker. Fx boliger, skoler og institutioner. Afstanden til højeste grundvandsspejl skal være mere end 2 meter. Der skal være mere end 30 meter til nærmeste vandboring. Der skal udlægges advarselsnet over de knuste materialer. Der skal udlægges en tæt belægning over de knuste materialer dvs. beton eller asfalt. Anvendelsesmulighederne er derfor begrænsede, hvis man vælger at undlade at sanere en bygningsdel, som indeholder op til 2 mg/kg PCB. Modtagerne af de let PCB-forurenede materialer skal fire uger inden anmelde anvendelsen til den lokale miljømyndighed. ”Det bliver spændende at se, om de etablerede affaldsmodtagere vil modtage den nye fraktion på deres pladser, og i så fald, hvad prisen for modtagelsen bliver. Når de sælger de knuste materialer videre, er det vigtigt, at forbrugerne får oplyst betingelserne for at bruge materialerne. Umiddelbart vil jeg tro, at forbrugerne vil vælge den rene fraktion med mindre, de kan få penge for at tage den PCB-forurenede. Denne udvikling er tidligere set på jordområdet, hvor let forurenet jord kan anvendes i fx støjvolde,” siger Richard Kristensen, Kvalitets- og miljøchef hos Kingo. Reglen gælder kun, hvis malingen er forurenet med PCB. Er der andre miljøfarlige stoffer, skal malingen renses af og bortskaffes til deponi. Til gengæld kan den rene beton knuses og genanvendes uden de oplistede betingelser og begrænsninger. Det er afgørende at anmeldeordningen kommer til at fungere, så miljømyndighederne får overblik over udbredelsen af de let PCB-forurenede materialer. Richard Kristensen er bekymret for, at det vil være årsag til en helt utilsigtet spredning af PCB i grundvandet til skade for mennesker og miljøet.

Kingo overtager NKI’s sandrensningsplads i Aalborg Øst

Som følge af organisationsændringer besluttede kloakservicefirmaet NKI i foråret 2016 at lukke sin sandrensningsplads i Aalborg Øst. Leif Andersen, som på daværende tidspunkt var affaldschef, var ked af at den skulle gå tabt. Derfor kontaktede han Kingo. ”Jeg spurgte Kingo, om de ikke kunne tænke sig at købe pladsen, da jeg syntes, det var ærgerligt, at den skulle lukkes, ” fortæller Leif Andersen. Kingo har kontinuerligt haft store nedbrydningssager i det Nordjyske. Sidst i Kildeparken i Aalborg Øst. Derfor har en modtageplads i Nordjylland længe været overvejet, og da lejligheden bød sig, sprang man til. Kingo overtog pladsen 1. januar 2017, og Leif Andersen er nu driftsansvarlig for Kingos jordrens- og recyclingafdeling i Aalborg. Store ambitioner for jordrens og recycling Miljøgodkendelsen, som fulgte med købet af pladsen, betyder, at Kingo i første omgang bl.a. kan modtage og genanvende sand og slam fra industrien. Der arbejdes nu på at få miljøgodkendelsen udvidet, så der fremover kan modtages jord og bygge- og anlægsaffald til genanvendelse. ”Det er en fordel for både os og miljøet, når vi kan behandle og genanvende byggeaffald i Nordjylland fra egne nedbrydningsarbejder og eksterne samarbejdspartnere. Vi vil genanvende så meget, vi overhovedet kan, så vi sparer på naturens ressourcer,” siger Willy Pedersen, som er afdelingsleder for Kingos jordrens- og recyclingafdelinger. Brænder for genbrug Leif Andersen startede hos NKI i 2001 og har i næsten al sin tid hos kloakfirmaet arbejdet med genanvendelse. ”Jeg søger altid nye måder at gribe tingene an på. Det er min erfaring, at kreative ideer ofte fører til nye og bedre løsninger. Vi kan ikke blive ved med at smide væk. De fleste ting kan jo genbruges til et eller andet. Det er det, jeg brænder for,” fortæller Leif. Leif er ikke ene mand om at styre pladsen i Aalborg. Leifs tidligere kollega fra NKI, Jess Jakob Villadsen, er allerede blevet en del af Kingo-holdet. ”Det er en stor fordel, at Jess er med på holdet. Han kender det hele i forvejen, og så har vi et rigtig godt samarbejde,” fortæller Leif. Leif og Jess er allerede i fuld gang med arbejdet på pladsen. De har indrettet sig i et lejet lokale i NKI’s kontorbygning, hvorfra de har godt udsyn til pladsen.

De vigtigste resultater fra Landfill Mining-projektet

Landfill Mining-projektet, som Kingo i august til oktober 2016 deltog i, blev gennemført på Skårup Affaldscenter – en afdeling af RenoSyd i Skanderborg. Kingo stod for den entreprenørmæssige udgravning og sortering af affaldet, som daterede sig fra 1980-1981. I projektet deltog også RenoSyd, rådgiveren DGE og firmaet Biorem ApS. I projektet testedes metoder for opgravning og sortering af det meget blandede affald, og man registrerede mængder og tidsforbrug på de forskellige procestrin. Arbejdsmiljøet under opgravningen og sorteringen – herunder metangas-koncentrationen – blev overvåget, og der blev gennemført kemiske analyser af den store andel af jord, som blev udsorteret. Det viste sig, at testområdet indeholdt langt mere helt og delvist formuldet husholdningsaffald end forventet. Andelen af jord i det opgravede var helt oppe på ca. 75%. Dette medførte også, at andelen af muligt genanvendelige eller brændbare materialer var klart mindre end ventet. Andelen af metaller – helt overvejende jern – var 1,5%, forbrændingsegnet affald ca. 10% og sten og brokker ca. 13%. Der blev fundet forbavsende få miljøfarlige stoffer: F.eks. praktisk talt ingen asbest, kun ganske få akkumulatorer, og andet kemisk affald. Den frasorterede jord var helt overvejende let forurenet. Kun et enkelt parti på ca. 30 tons jord var kraftigere forurenet med oliestoffer (PAH). De vigtigste resultater fra projektet kan ses på hjemmesiden www.landfillmining.dk. Her findes også et kalkulationsark, som kan være et værktøj og en huskeliste til brug for overvejelser om opgravning eller nedlæggelse af lossepladser og deponier.

Man ved aldrig, hvad man finder under en nedrivning… (1)

Det er Kingo Karlsen A/S, som står for nedrivningsarbejdet på det gamle bibliotek, og virksomheden har arbejdet på sagen siden juni 2018. Kingo foretager både miljøsanering og indvendig rydning af biblioteket, samt totalnedrivning af en mellembygning, en kælder og en bygning i Vestergade. Dette omfatter i alt 13.000 m2. Alternative metoder måtte tages i brug Under miljøsaneringsarbejdet fandt Kingo skjulte forekomster af miljøfarlige stoffer, som ikke var blevet afdækket under kortlægningen. Efter saneringsarbejdet blev biblioteket strippet, så kun de rå mure og facader stod tilbage. Facaden på det gamle bibliotek er bevaringsværdig, så den står stadig urørt tilbage med originale vinduer i. ”Selve beliggenheden midt i Aarhus har været en udfordring – især i forbindelse med totalnedrivningen af ejendommen i Vestergade, hvor der færdes mange mennesker dagligt. Ejendommen samt mellembygningen er begge bygget sammen med aktive bygninger, som ikke måtte røres,” fortæller Jesper Bjerrum Andreasen, som er entrepriseleder i Kingo. Under nedrivningsarbejdet måtte nedrivningsvirksomheden sande, at det ikke var muligt at fjerne alt med en gravemaskine, som ellers er den mest effektive metode til totalnedrivning. Derfor måtte virksomheden bryde store dele af bygningerne ned manuelt på grund af risikoen i forhold til nabobygningerne. Alt affaldet fra mellembygningen, dele af biblioteksbygningen og Vestergadeejendommen kom i første omgang ud igennem en lille port, hvor en speciallastbil, som netop lige kunne gå igennem hullet, kørte affaldet væk. ”Det var først til sidst, at vi måtte grave asfalten op inkl. 40 cm af jorden samt udvide porten ½ m i siderne for at kunne modtage gravemaskiner til totalnedbrydning af ejendommen og for at give plads til lastbiler,” siger Michael Strøm Madsen, som er entrepriseleder i Kingo. Skeletter i skabet eller… Jesper og Michael fortæller, at opgaven har været noget udover det sædvanlige, da både udførelsesmetoder og bortkørsel af affald har krævet nøje planlægning og alternative metoder - men det er ikke det eneste, der har været særligt ved opgaven. Under arbejdet blev der nemlig fundet skeletter under gulvet i biblioteksbygningen samt i en kælder, som stammer fra en sognekirke fra middelalderen, som hed ”Vor Frue Kirke”. Det betød, at Mosgaard Museum blev involveret i opgaven, og der måtte derfor tages særlige hensyn, da flere områder i perioder var afspærret pga. arkæologiske udgravninger. På trods af skeletter, skjulte forekomster af miljøfarlige stoffer og alternative nedrivningsmetoder er både Jesper og Michael meget tilfredse med forløbet af nedrivningen. ”Alle folk på opgaven har udført et fantastisk stykke arbejde og fortjener stor ros,” slutter Michael og Jesper.

Indvendig rydning af Tulip i Brabrand skaber plads til nye fællesskaber

Den gamle Tulip-fabrik er opført i en næsten kvadratisk form og har et areal på ca. 7.500 etagemeter. Efter en omfattende renovering og modernisering skal bygningens skelet danne ramme om nye fællesskaber i det nyanlagte kvarter ”Høiriisparken” i Brabrand. Kingo har arbejdet med indvendig rydning af fabrikken siden november 2018, hvor stort set alt skal strippes til rå beton. Det betyder, at ikke-bærende vægge samt terræn- og etagedæk skal fjernes så kun fundamenter, bærende vægge og søjler står tilbage. Det er Kingos entrepriseleder, Bent Helmer Kjeldsen, som leder nedrivningsarbejdet fra en kontorvogn på byggepladsen, hvorfra han let kan koordinere arbejdet og sikre, at alt foregår planmæssigt. ”Selvom bygningen er stor, er arbejdet enkelt og ligetil. Vi har tre nedbrydningsrobotter i gang, som fjerner dæk, vægge og slidlag. Derudover har vi et par små minilæssere til at køre affaldet ud af bygningen. I snit har jeg 8-10 mand på opgaven,” fortæller Bent Helmer Kjeldsen. Spøgelsesfabriksgrund bliver en perle Når Kingo er færdig med nedrivningsarbejdet, bliver den gamle fabriksgrund forvandlet til en perle. Den kommer nemlig til at huse 300 nye boliger – herunder både private, ungdoms- og almene boliger. Den gamle fabriksbygning, som Kingo i øjeblikket arbejder i, skal danne rammen om nye spændende fællesskaber i området, men hvad det helt præcist indebærer, er der endnu ingen, der ved. Det arbejder byens borgere stadig på at finde ud af i samarbejde med entreprenørvirksomheden A. Enggaard A/S og pensionsselskabet PKA, som står bag projektet.

Kingo har fokus på gammelt støv i forbindelse med miljøsanering (1)

Boligområdet Korsløkken i det sydøstlige Odense er midt i en omfattende renovering, der skal forbedre og fremtidssikre boligerne. Området udgøres af 5 boligblokke med kældre, udenoms arealer og p-pladser. Nedrivningsentreprenøren Kingo står for rydning af blok 1, som består af 14 opgange, der hver indeholder 11 lejligheder. Kingos opgave består i miljøsanering samt rydning til råhus, så kun betonskallen står tilbage. Den skal danne rammen om det nye moderne boligbyggeri, som er en del af Fyns Almene Boligselskab. Asbestholdige rørbøjninger blev opdaget Asbest er ikke til at spøge med, men desværre spøger det stadig – og helt konkret i kælderen under blok 1, som Kingo udfører nedrivningsarbejde i. Gamle porøse asbestholdige rørbøjninger blev nemlig opdaget og fjernet i forbindelse med renoveringen, så det ikke spredte sig til de ydre omgivelser. ”Vi har fået til opgave at fjerne isoleringen på samtlige installationer og asbestrengøre kælderen, som vi opdeler i zoner under arbejdet. Efterfølgende tager bygherren geltapeprøver, så vi sikrer, at zonen er negativ for asbest og kan frigives til andre håndværkere på sagen. Jeg er glad for, at der er ved at komme større fokus på gammelt støv. Det er vigtigt at være på forkant, inden man starter. Det handler også om at sikre os selv, så vi ikke bliver udsat for farligt støv under arbejdet,” fortæller Jesper Bjerrum Andreasen, som er entrepriseleder i Kingo. Det er ikke kun Kingo, som har fokus på gammelt støv. Nedrivning og Miljøsanering, som er en sektion under Dansk Byggeri arbejder netop på en ny vejledning om gammelt støv. Støvvejledningen udkommer sammen med de øvrige eksisterende vejledninger om asbest, bly og PCB, som sektionen også står bag. ”Der er meget fokus på det støv, vi genererer i vores nedrivningsprocesser, men en stor del af støvet er gammelt støv, som er i bygningerne i forvejen. Det kan f.eks. være støv i skunkrum, krybekældre, etageadskillelser og lignende skjulte steder i bygningen. Det gamle støv kan indeholde forskellige farlige stoffer såsom asbest, PCB, tungmetaller og biologiske stoffer, som er opstået i bygningens levetid. Det er farlige stoffer, som kan skade vores medarbejdere og ved nedrivningen kan spredes til omgivelserne. Det er derfor vigtigt at få målt det gamle støv for indhold af evt. farlige stoffer, inden vi går i gang med nedrivningen,” siger Richard Kristensen, som er kvalitets- og miljøchef i Kingo. Nedrivningen kræver grundig planlægning Det er ikke nyt for Kingo at arbejde på store boligrenoveringsprojekter. Faktisk havde nedrivningsentreprenøren omkring 30 lignende sager i 2018. Alligevel er Korsløkken speciel. Opgaven kræver nemlig ekstra god planlægning, da bærende konstruktioner løbende skal skæres fri og understøttes af ”soldater”, som sikrer, at bygningen fortsat forbliver stabil under nedrivningen. Helt konkret anvender Kingo mellem 400 - 500 ”soldater” i hver opgang, som flyttes undervejs. Desuden skal 10 ud af de 14 opgange have etableret indvendige elevatorer, som Kingo skal gøre plads til. Dette gøres ved at skære nogle meget store huller i dækkonstruktionerne, hvor elevatorerne skal være. Ifølge Jesper Bjerrum Andreasen er det omstændeligt arbejde, som kræver nøje planlægning, så andre fagfolk også kan komme videre med deres arbejde. Sideløbende med asbestrengøringen i kælderen udfører Kingo også en omfattende miljøsanering af alle overflader i opgangene og lejlighederne. Bl.a. fjerner Kingo asbestholdig lim fra badeværelse- og køkkenfliser samt tapet, som indeholder tungmetaller. Også tagkonstruktionen indeholder miljøfarlige stoffer. Den er konstrueret af et dobbelt eternittag med bølgeplader øverst og under et skiffertag med asbest. Håndteringen og nedtagningen af det asbestholdige skiffertag bliver løbende planlagt i forhold til det øvrige arbejde, som foregår i og ved bygningen. ”Jeg synes, vi er i gang med en sag, hvor der virkelig er seriøsitet omkring sikkerhed og ikke mindst bæredygtighed. Vi skal f.eks. udfylde bæredygtighedsbilag, som viser, at vi har styr på vores miljøpolitik, og at vi går ind for bæredygtighed ved bl.a. at minimere materialespild. En anden god ting ved projektet er, at Byg til Vækst, der har til formål at få ledige i arbejde, hjælper os med at få praktikanter ind på opgaven. Jeg er glad for at kunne gøre en forskel ved at hjælpe nogle unge ind på arbejdsmarkedet, så de kan få en idé om, hvad de fremadrettet vil lave,” fortæller Jesper Bjerrum Andreasen. Det er ikke kun Kingo, som bemærker, at der er fokus på både mennesker og miljø på det store renoveringsprojekt. I 2015 løb Korsløkken af med Odenses Bæredygtighedspris, og i 2018 modtog beboerne SSP Prisen for at have igangsat initiativer, som har gjort færden i området mere trygt. Også fælleshuset modtog i 2019 MiljøForum Fyns miljødiplom.

Thomas motiverer praktikanter i Jægermarken

Kl. er 7.30. Jeg sætter mig ind i bilen og begynder den lange køretur fra Aarhus til Svendborg. Jeg bemærker, at det er bidende koldt, og det blæser. Normalt ville turen gå til hovedkontoret i Silkeborg, men i dag skal jeg besøge en nedbrydningssag i Svendborg. Jeg har glædet mig, for det er ikke så tit, at jeg bevæger mig ud af kontoret, og jeg bliver da også lidt i tvivl, om jeg har fået nok varmt tøj med. På bagsædet ligger min Kingojakke samt sikkerhedssko og hjelm. Jeg glæder mig en lille smule til at tage det på, så jeg ser rigtig Kingoagtig ud. Efter at have kørt i godt to timer nærmer jeg mig Jægermarken i Svendborg, hvor Kingos formand, Thomas Steen Rush, venter på mig. Det er ikke svært at finde parkeringspladsen ved byggeriet, som er fyldt op med Kingogrønne biler og skilte. Jeg drejer ind og hopper hurtigt i mit sikkerhedstøj og føler mig ret så prof. Så ringer jeg til Thomas for at høre, hvor jeg skal mødes med ham. Han guider mig hen til en ”skurby” ved det store renoveringsprojekt. På førstesalen for enden af en trappe til en skurvogn står Thomas og vinker til mig. Som lovet har han en kop varm kaffe klar, og mens jeg drikker den, snakker vi lidt om sagen, som Thomas vil vise mig rundt på. Efter kaffen må vi til det. Jeg sørger for at få lynet Kingojakken godt op, og så begiver vi os ud i den kolde blæst. Synet af den store boligblok med stilladser og håndværkere i alle afskygninger er imponerende. Umiddelbart ser det ret kaotisk ud med alle de fagfolk, som arbejder på kryds og tværs, men efter endnu et blik på sagen kan jeg konstatere, at alle kender deres rolle. Thomas er som altid i smittende godt humør. Vi starter på bagsiden af boligblokken, hvor han lystigt fortæller om, hvad vi udfører af arbejde i de forskellige opgange. Efter han har ridset op, hvad der præcist skal foregå, begynder jeg at få svært ved at holde styr på alle informationerne. For hver eneste opgang skal der udføres forskellige ting, og jeg bliver lidt bekymret for, om jeg kan huske det hele til den artikel, jeg havde tænkt mig at skrive. Jeg får fat i, at vi er i gang med den tredje boligblok ud af ti, og at vi skal foretage indvendig rydning af i alt 24 opgange. Thomas fortæller, at syv af blokkene skal strippes til råhus, hvoraf to af blokkene skal sammenlægges, så lejlighederne bliver større. Fem af blokkene skal gøres handicapvenlige, og derfor skal Kingo fjerne facader ved indgangspartier og skære hul i dæk til elevatorer. De resterende tre blokke skal moderniseres, hvorfor en lettere rydning er påkrævet. Hertil skal Kingo rydde køkken- og toiletfaciliteter og fjerne vand- og kloakinstallationer samt betondæk i badeværelser. Kingo skal også fjerne terrændæk i kældrene, hvor der skal gøres plads til elevatorer samt fjerne kloak-, vand- og varmeinstallationer. Mens Thomas ivrigt fortæller, bevæger vi os op og ned og ind og ud i det store råkolde boligkompleks. Det er tydeligt, at Thomas kan se det nye moderne byggeri for sig, mens han fortæller. Jeg forsøger også at visualisere elevatorer, nye badeværelser og køkkener, der springer ud af det rå betonskelet, men har svært ved at se det for mig. Inde i en af lejlighederne støder vi på Admasu Dibaba Sorecha. En smilende mand med masser af gåpåmod. Thomas præsenterer ham stolt som en af de mange praktikanter fra Byg til Vækst, som Kingo bl.a. har til at arbejde på sagen. Thomas fortæller, at Kingo har fastansat fem af praktikanterne, og at det hovedsageligt er dem, der udfører nedbrydningsarbejdet i Jægermarken. Det bliver jeg en smule imponeret over. Admasu præsenterer sig høfligt, og vi aftaler at tale sammen efter rundvisningen. Thomas og Admasu udveksler et par skulderklap og nogle praktiske informationer, og så bevæger vi os videre i det labyrintagtige kompleks. I en anden opgang støder vi på Jesper Bertung, som også har været i praktik hos Kingo gennem Byg til Vækst. Han er ligesom Admasu blevet fastansat på opgaven, så ham aftaler jeg også at mødes med efter rundvisningen. Det er tydeligt, at han lige nu har travlt med nedbrydningen, så Thomas og jeg sætter næsen mod skurvognen igen, så han kan få ro til at arbejde. På vores vej tilbage møder vi et hav af mennesker, som Thomas hilser på. Gennem mine fem år som marketingkoordinator hos Kingo er jeg altid blevet taget godt imod på sagerne, men alligevel fornemmer jeg, at den her er lidt anderledes. Mens Thomas snakker med en håndværker, tænker jeg over, hvad der gør denne sag mere speciel end de andre. Sagen har været fremhævet flere gange på kontoret, som et særligt godt eksempel, hvilket skyldes, at der har været omkring 30 praktikanter fra Byg til Vækst i jobtræning på opgaven. Et imponerende antal, som må have krævet mange ressourcer at indføre i regler, arbejdsgange, sikkerhed osv. Og så går det op for mig, at det er Thomas, som er energikilden til det hele. På vores vej ud og ind og op og ned ad boligblokken, har han spredt den mest positive og smittende energi, jeg sjældent har oplevet, og det er tydeligt, at denne er årsag til det fantastiske arbejdsmiljø, der er på pladsen blandt Kingos medarbejdere. Da jeg senere taler med Admasu og Jesper i skurvognen, bekræfter de da også min opfattelse af, at Thomas er en yderst motiverende leder. Admasu fortæller, at Thomas giver ham selvtillid til at udføre opgaverne, og at han er glad for at arbejde hos Kingo. Han fortæller, at alle på sagen passer på hinanden og hjælpes ad. Jesper fortæller, at han havde nogle fordomme om byggebranchen, inden han startede, og at han blev overrasket over den positive kultur, der er hos Kingo. Han tildeler en del af roserne til Thomas, som han beskriver som tolerant og god til fremmede mennesker. Efter en god lang snak med både Admasu og Jesper er jeg blevet en hel del klogere på, hvem de er, hvad de har med i bagagen og ikke mindst, hvordan man er en hamrende god leder. Thomas kommer igen ind i skurvognen. Vi skal lige afrunde besøget, inden jeg igen sætter kursen mod Aarhus. Over endnu en varm kop kaffe fortæller jeg imponeret Thomas om, hvad praktikanterne har fortalt mig. Jeg er lidt i tvivl, om det skyldes den kolde blæst, men jeg tror faktisk, at Thomas får lidt røde ører, mens jeg roser ham. Thomas, som er en rolig og jævn midtjyde, fortæller beskedent, at han synes, at folk skal have en chance. Han tager én praktikant ad gangen, og han synes ikke, der går lang tid før, at de arbejder på lige fod med erfarne medarbejdere. Han fortæller også, at der selvfølgelig har været praktikanter, som ikke har følt, at arbejdet har været noget for dem, men han mener, at både frihed og ansvar er med til at motivere dem. Han fortæller også, at det er vigtigt for ham at lære dem godt at kende, og at de yder bedre, når de føler sig godt tilpas. I bilen på vej tilbage til Aarhus er jeg fyldt op med gode indtryk fra dagen, og jeg glæder mig til at fortælle historien om ”hjertevarmen på den kolde sag i Jægermarken”, som jeg har tænkt mig at dedikere til Thomas. Af marketingkoordinator Tine Ilsøe Wulff.

Højbjerg Vænge etape 1, Herlev

Kingo overtog sagen fra en konkursramt nedriver, som havde nået at udføre ca. 10 % af renoveringsopgaven. Ved tæt dialog med kunden, indhentede vi den tabte tid, som naturligt opstår ved overdragelse af en stor og kompliceret sag. Den igangværende sag omfatter 3 boligblokke, O, P og R, som betår af i alt 126 lejemål inkl. kældre. Boligblokkene blev opført i 50'erne og skal energioptimeres til moderne standarder. I de tre boligblokke O, P og R udfører Kingo først en omfattende miljøsanering som bl.a. består i: - Sanering af badeværelsesfliser på vægge og gulve med asbestholdige klæbere. - Asbestsanering af rørgennemføringer med asbestsnor i pakninger samt rørbøjninger i kældre. - Sanering af PCB og tungmetaller i træ ved køkkenlåger og fodpaneler. - Skimmelsvampsanering i kældre samt nedtagning af PCB-forurenede troldtektplader. - Fjernelse af faldstammer forurenet med tungmetaller. I samarbejde med kunden tager Kingo geltestprøver i alle lejligheder for at sikre, at al forurening var væk, inden området frigives til andre håndværkere på sagen. Under nedrivningsarbejdet tager Kingo facadeplader og gasbestonfacader ned på ydervægge. Også indgangspartier, vinduer og døre bliver fjernet. I tagkonstruktionen fjernes tagpap og isolering, så en engerioptimering kan foretages. Indvendigt nedtages inventar i køkkener, og gulve bliver delvist fjernet i udvalgte lejligheder. Kun få vægge bliver revet ned, da så meget af bygningen som muligt skal genbruges. På sagen er der stort fokus på overholdelse af tidsplaner, da beboerne genhuses efter en fast plan.

Man ved aldrig, hvad man finder under en nedrivning…

Det er Kingo Karlsen A/S, som står for nedrivningsarbejdet på det gamle bibliotek, og virksomheden har arbejdet på sagen siden juni 2018. Kingo foretager både miljøsanering og indvendig rydning af biblioteket, samt totalnedrivning af en mellembygning, en kælder og en bygning i Vestergade. Dette omfatter i alt 13.000 m2. Alternative metoder måtte tages i brug Under miljøsaneringsarbejdet fandt Kingo skjulte forekomster af miljøfarlige stoffer, som ikke var blevet afdækket under kortlægningen. Efter saneringsarbejdet blev biblioteket strippet, så kun de rå mure og facader stod tilbage. Facaden på det gamle bibliotek er bevaringsværdig, så den står stadig urørt tilbage med originale vinduer i. ”Selve beliggenheden midt i Aarhus har været en udfordring – især i forbindelse med totalnedrivningen af ejendommen i Vestergade, hvor der færdes mange mennesker dagligt. Ejendommen samt mellembygningen er begge bygget sammen med aktive bygninger, som ikke måtte røres,” fortæller Jesper Bjerrum Andreasen, som er entrepriseleder i Kingo. Under nedrivningsarbejdet måtte nedrivningsvirksomheden sande, at det ikke var muligt at fjerne alt med en gravemaskine, som ellers er den mest effektive metode til totalnedrivning. Derfor måtte virksomheden bryde store dele af bygningerne ned manuelt på grund af risikoen i forhold til nabobygningerne. Alt affaldet fra mellembygningen, dele af biblioteksbygningen og Vestergadeejendommen kom i første omgang ud igennem en lille port, hvor en speciallastbil, som netop lige kunne gå igennem hullet, kørte affaldet væk. ”Det var først til sidst, at vi måtte grave asfalten op inkl. 40 cm af jorden samt udvide porten ½ m i siderne for at kunne modtage gravemaskiner til totalnedbrydning af ejendommen og for at give plads til lastbiler,” siger Michael Strøm Madsen, som er entrepriseleder i Kingo. Skeletter i skabet eller… Jesper og Michael fortæller, at opgaven har været noget udover det sædvanlige, da både udførelsesmetoder og bortkørsel af affald har krævet nøje planlægning og alternative metoder - men det er ikke det eneste, der har været særligt ved opgaven. Under arbejdet blev der nemlig fundet skeletter under gulvet i biblioteksbygningen samt i en kælder, som stammer fra en sognekirke fra middelalderen, som hed ”Vor Frue Kirke”. Det betød, at Mosgaard Museum blev involveret i opgaven, og der måtte derfor tages særlige hensyn, da flere områder i perioder var afspærret pga. arkæologiske udgravninger. På trods af skeletter, skjulte forekomster af miljøfarlige stoffer og alternative nedrivningsmetoder er både Jesper og Michael meget tilfredse med forløbet af nedrivningen. ”Alle folk på opgaven har udført et fantastisk stykke arbejde og fortjener stor ros,” slutter Michael og Jesper.

Kingo har fokus på gammelt støv i forbindelse med miljøsanering

Boligområdet Korsløkken i det sydøstlige Odense er midt i en omfattende renovering, der skal forbedre og fremtidssikre boligerne. Området udgøres af 5 boligblokke med kældre, udenoms arealer og p-pladser. Nedrivningsentreprenøren Kingo står for rydning af blok 1, som består af 14 opgange, der hver indeholder 11 lejligheder. Kingos opgave består i miljøsanering samt rydning til råhus, så kun betonskallen står tilbage. Den skal danne rammen om det nye moderne boligbyggeri, som er en del af Fyns Almene Boligselskab. Asbestholdige rørbøjninger blev opdaget Asbest er ikke til at spøge med, men desværre spøger det stadig – og helt konkret i kælderen under blok 1, som Kingo udfører nedrivningsarbejde i. Gamle porøse asbestholdige rørbøjninger blev nemlig opdaget og fjernet i forbindelse med renoveringen, så det ikke spredte sig til de ydre omgivelser. ”Vi har fået til opgave at fjerne isoleringen på samtlige installationer og asbestrengøre kælderen, som vi opdeler i zoner under arbejdet. Efterfølgende tager bygherren geltapeprøver, så vi sikrer, at zonen er negativ for asbest og kan frigives til andre håndværkere på sagen. Jeg er glad for, at der er ved at komme større fokus på gammelt støv. Det er vigtigt at være på forkant, inden man starter. Det handler også om at sikre os selv, så vi ikke bliver udsat for farligt støv under arbejdet,” fortæller Jesper Bjerrum Andreasen, som er entrepriseleder i Kingo. Det er ikke kun Kingo, som har fokus på gammelt støv. Nedrivning og Miljøsanering, som er en sektion under Dansk Byggeri arbejder netop på en ny vejledning om gammelt støv. Støvvejledningen udkommer sammen med de øvrige eksisterende vejledninger om asbest, bly og PCB, som sektionen også står bag. ”Der er meget fokus på det støv, vi genererer i vores nedrivningsprocesser, men en stor del af støvet er gammelt støv, som er i bygningerne i forvejen. Det kan f.eks. være støv i skunkrum, krybekældre, etageadskillelser og lignende skjulte steder i bygningen. Det gamle støv kan indeholde forskellige farlige stoffer såsom asbest, PCB, tungmetaller og biologiske stoffer, som er opstået i bygningens levetid. Det er farlige stoffer, som kan skade vores medarbejdere og ved nedrivningen kan spredes til omgivelserne. Det er derfor vigtigt at få målt det gamle støv for indhold af evt. farlige stoffer, inden vi går i gang med nedrivningen,” siger Richard Kristensen, som er kvalitets- og miljøchef i Kingo. Nedrivningen kræver grundig planlægning Det er ikke nyt for Kingo at arbejde på store boligrenoveringsprojekter. Faktisk havde nedrivningsentreprenøren omkring 30 lignende sager i 2018. Alligevel er Korsløkken speciel. Opgaven kræver nemlig ekstra god planlægning, da bærende konstruktioner løbende skal skæres fri og understøttes af ”soldater”, som sikrer, at bygningen fortsat forbliver stabil under nedrivningen. Helt konkret anvender Kingo mellem 400 - 500 ”soldater” i hver opgang, som flyttes undervejs. Desuden skal 10 ud af de 14 opgange have etableret indvendige elevatorer, som Kingo skal gøre plads til. Dette gøres ved at skære nogle meget store huller i dækkonstruktionerne, hvor elevatorerne skal være. Ifølge Jesper Bjerrum Andreasen er det omstændeligt arbejde, som kræver nøje planlægning, så andre fagfolk også kan komme videre med deres arbejde. Sideløbende med asbestrengøringen i kælderen udfører Kingo også en omfattende miljøsanering af alle overflader i opgangene og lejlighederne. Bl.a. fjerner Kingo asbestholdig lim fra badeværelse- og køkkenfliser samt tapet, som indeholder tungmetaller. Også tagkonstruktionen indeholder miljøfarlige stoffer. Den er konstrueret af et dobbelt eternittag med bølgeplader øverst og under et skiffertag med asbest. Håndteringen og nedtagningen af det asbestholdige skiffertag bliver løbende planlagt i forhold til det øvrige arbejde, som foregår i og ved bygningen. ”Jeg synes, vi er i gang med en sag, hvor der virkelig er seriøsitet omkring sikkerhed og ikke mindst bæredygtighed. Vi skal f.eks. udfylde bæredygtighedsbilag, som viser, at vi har styr på vores miljøpolitik, og at vi går ind for bæredygtighed ved bl.a. at minimere materialespild. En anden god ting ved projektet er, at Byg til Vækst, der har til formål at få ledige i arbejde, hjælper os med at få praktikanter ind på opgaven. Jeg er glad for at kunne gøre en forskel ved at hjælpe nogle unge ind på arbejdsmarkedet, så de kan få en idé om, hvad de fremadrettet vil lave,” fortæller Jesper Bjerrum Andreasen. Det er ikke kun Kingo, som bemærker, at der er fokus på både mennesker og miljø på det store renoveringsprojekt. I 2015 løb Korsløkken af med Odenses Bæredygtighedspris, og i 2018 modtog beboerne SSP Prisen for at have igangsat initiativer, som har gjort færden i området mere trygt. Også fælleshuset modtog i 2019 MiljøForum Fyns miljødiplom.

Kingo tager kedler på H.C. Ørstedsværket

På H.C. Ørstedværket i København, skal Kingo fjerne endnu 4 kedler fra det store kraftvarmeværk, som er kendt for sine høje skorstene. Nedrivningsvirksomheden har tidligere fjernet to kraftværkskedler på værket. H.C. Ørstedværket blev opført i 1916-1920 af arkitekt Andreas Fussing. Siden hen er H.C. Ørstedværket blevet ombygget af flere omgange, og i 2007 blev det gamle kraftværk udpeget som nationalt industriminde af Kulturarvsstyrelsen. Kedelbygningen er klassificeret som bevaringsværdig, hvilket stiller krav til nedrivningsarbejdet. Nedskæring i store højder Kingos opgave består af miljøsanering og nedskæring af 4 store kraftværkskedler med en højde på ca. 22 meter. Kedlerne har været anvendt til produktion af energi og fjernes for at skabe plads til nye fjernvarmeinstallationer. Fokus på sikkerhed og miljø Det var ikke udelukkende pris som var gældende, da man valgte Kingo til at udføre opgaven. Særligt blev der lagt vægt på erfaring med lignende opgaver, sikkerhed og miljø. ”Vi er meget glade for at være blevet valgt til opgaven. Jeg tror, at vores store erfaring med nedskæring af kedler har haft stor indflydelse på, at Dong i sidste ende valgte os til at udføre opgaven. Vi blev i udvælgelsesprocessen bedømt på flere parametre herunder blandt andet sikkerhed og miljø. Da vi fik tilbagemeldingen fra Dong, havde vi fået topkarakterer. Det er vi meget stolte af,” siger Niels Bøgedal, som er afdelingsleder i Kingo. Kingo vil i gennemsnit have 8-10 erfarne skærefolk på sagen, som forventes afsluttet sidst i 2017.