Solskærm Sun 3000

Et godt alternativ til traditionel solafskærmning er en fast solskærm, som er ideel solafskærmning ved ovenlysvinduer og kræver ingen tilslutning af elektricitet.

Solskærm Sun 3000 er populær på skoler, institutioner, kontorbygninger og andre typer industribyggeri. Blandt andet fordi denne faste solskærm er særlig velegnet til vinduer med ovenlys.

Med solskærm Sun 3000 får du en stærk, solid og holdbar løsning med lang levetid. Solskærmen er med faste lameller og skal derfor ikke tilsluttes nogen form for automatik eller styring. Derfor kræver løsningen nærmest heller ingen vedligeholdelse eller service.

Solskærmen har flere forskellige muligheder for montage, alt efter hvor solafskærmningen skal være.