Hvem hæfter for ekstraarbejder som følge af entreprenørens kalkulationsfejl?

Heisings klumme: Forekommer der kalkulationsfejl i et tilbud, som medfører at entreprenørens arbejde bliver dyrere end kalkuleret af entreprenøren, kan det være vanskeligt at vurdere hvem, der bærer omkostningerne. Entrepriseretsadvokaten Simon Heising sætter spørgsmålet under lup i denne uges klumme.

 

Ved udarbejdelsen af et udbudsmateriale fra bygherrens side, er det essentielt, at dette udformes entydigt og klart, så der ikke efterfølgende opstår problemer vedrørende klarheden og omfanget af entreprisen. Dog kan der i nogle tilfælde opstå problemer i relation til bygherrens udbudsmaterialet.

Entreprenøren kan eksempelvis opleve, at der for så vidt angår visse punkter ikke er tilstrækkelige oplysninger i udbudsmaterialet, hvilket medfører vanskeligheder og problemer for entreprenøren I sådanne tilfælde vil entreprenøren formentligt være berettiget til vederlagsregulering.

 

Bærer entreprenøren risikoen for kalkulationsfejl i sit tilbud på en entreprise?

Når der i udbudsforretninger skal afgives tilbud på den pågældende entreprise, afgiver entreprenøren tilbud på fastprisvilkår – herunder såvel fast sum som faste enhedspriser.

Udgangspunktet er, at det er entreprenøren, som bærer ansvaret og har risikoen for, at tilbuddet på entreprisen er kalkuleret korrekt.

Såfremt der foreligger kalkulationsfejl i entreprenørens tilbud, er det således entreprenøren, som bærer risikoen herfor.

Dette udgangspunkt er også flere gange fastslået i rets- og voldgiftspraksis.

 

Har entreprenøren krav på meromkostninger på trods af kalkulationsfejl?

På trods af udgangspunktet om, at entreprenøren bærer risikoen for kalkulationsfejl, kan entreprenøren i visse tilfælde have krav på tillægsvederlag i forbindelse med meromkostninger som følge af kalkulationsfejlen.

Entreprenørens krav på tillægsvederlag forudsætter imidlertid, at aftaleforholdet er bristet ved kalkulationsfejlen, og at udførelsen således er blevet uforholdsmæssigt byrdefuld for entreprenøren. Der er naturligvis tale om en undtagelse til hovedreglen.

 

I tilfælde af ekstraordinære fordyrelser kan entreprenøren under visse omstændigheder kræve tillægsvederlag.

”Offergrænse”

Begrebet ”offergrænse” anvendes typisk i kalkulationstilfælde, hvorefter der opstår uforudsete forhold. Disse forhold skal efterfølgende pålægge entreprenøren ekstraordinære meromkostninger.

Ved offergrænse-betragtninger må entreprenøren således være berettiget til tillægsvederlag, når meromkostningerne for entreprenøren har påført en byrde, som står i klart misforhold til de forhold, der blev aftalt ved aftaleindgåelsen.

Har meromkostningerne karakter af ekstraarbejder?

Såfremt entreprenøren får ekstraarbejder, som medfører ekstraordinære meromkostninger for entreprenøren, kan der opstå spørgsmål om, hvorvidt arbejderne kan karakteriseres som ekstraarbejder.

Det ses i rets- og voldgiftspraksis, at entreprenøren ved betaling af de pågældende ekstraarbejder, ikke kan kræve betaling efter regning. Det er derfor i praksis set, at entreprenøren får tillægsvederlag for arbejdet. Kravet på meromkostninger har således nærmere karakter af en godtgørelse end af krav på ekstraarbejder. Entreprenøren får dermed godtgjort sine meromkostninger.

Idet der således ikke er tale om krav på ekstraarbejder, følger det, at entreprenøren mister krav på forøget dækningsbidrag.

 

Hvad skal man som entreprenør være særligt opmærksom på?

Som udgangspunkt er det entreprenøren, der bærer risikoen for, at tilbuddet er kalkuleret korrekt. Det er derfor væsentligt, som entreprenør, at tjekke tilbuddet grundigt igennem for kalkulationsfejl, da sådanne kan medføre økonomiske konsekvenser.

Man skal huske på, at offergrænsesynspunktet kun i meget sjældne tilfælde giver entreprenøren ret til at få et tillægsvederlag, og det må derfor i almindelighed gælde, at entreprenøren kun har ret til tillægsvederlag, hvor der er tale om helt ekstraordinære situationer.

Overskrider meromkostningerne til ekstraarbejderne offergrænsen, har bygherren i særlige tilfælde mulighed for at afbestille arbejderne hos entreprenøren.

En sådan afbestilling medfører imidlertid, at bygherren skal betale entreprenøren en godtgørelse, jf. AB 18 § 26, stk. 4. 2. pkt.: ”Ved afbestilling skal bygherren betale entreprenøren erstatning for det tab, entreprenøren lider ved afbestillingen, bortset fra den fortjeneste, entreprenøren mister ved ikke at fuldføre arbejdet.”