Genbrug og genanvendelse

Hvad er genbrug / oparbejdning og upcykling?

Råstoffer er en begrænset ressource, så for at værne om de sparsomme råstoffer er det derfor en god idé at genanvende oparbejdet bygge- og anlægsaffald til nye råvarer– som for eksempel asfalt, beton, tegl og slagger.

Affald er umiddelbart materiale, der ikke har nogen værdi og derfor må bortskaffes for at det ikke skal ophobe sig og være til gene for miljøet. Det kan dog også betragtes som en resource, som ved direkte genbrug eller efter oparbejdning kan anvende. Det er en miljømæssig god ide at genbruge "affald" enten til at producere nye varer eller ved at bruge den samme ting igen.

Formålet med at øge genanvendelsen, er dels at reducere behovet for plads til deponering, og dels at udnytte potentielt værdifulde materialer og energiindhold bedst muligt.

Byggeaffald

Det meste byggeaffald er beton, tegl, asfalt, træ og jord. Byggeaffald kan dog også være gips, asbest, vinduesglas, plast og metal. Cirka en fjerdedel af den samlede affaldsmængde i Danmark er bygge- og anlægsaffald. Kommunerne har pligt til at udarbejde regulativer for bygge- og anlægsaffald, så genanvendelsen af bygge- og anlægsaffald kan øges. Regulativerne indeholder bestemmelser om sortering af affaldet, når den samlede mængde fra et bygge- og anlægsarbejde overstiger et ton. tI praksis betyder det, at selv meget små bygge- og anlægsopgaver er omfattet af sorteringskravet.

MATERIALEATLAS

Det digitale materialeatlas giver dig overblik over muligheder for genbrug og genanvendelse af en række byggematerialer. Læs mere her

Upcycling / oparbejdelse

Genbrugsmaterialer kan uden problemer erstatte traditionelle råstoffer til bundsikring, fundering og terrænregulering, fx ved vejanlæg og cykelstier, fortove og stier, P-pladser, indkørsler, terrasser og kantstensarbejder. Desuden særdeles anvendelige til fundering. Bundsikring, fundering og terrænregulering.

Upcycling / oparbejdelse er processen med at konvertere affaldsmaterialer eller ubrugelige produkter til nye materialer eller produkter af bedre kvalitet eller bedre miljømæssig værdi.

Med returordninger kan man genbruge materialer, så de indgår i produktionen som råstof.

Eksempler på genbrug og oparbejdelse

Genbrug og indsamling af kasserede kasseret materiale fx fiskenet fra verdens fattigste kystsamfund, der så kan genbruges som råvarer i tæppeproduktion eller kasserede byggematerialer er et godt eksempel. Men også overskudsmateriale fra træproduktion kan genanvendes som isolering eller til spånplader mv.

• Genbrugspapir: friskt kopipapir, papirssække, toiletpapir, æggebakker osv.
• Genbrugsplast: bænke, pullerter, belægningssten, legetøj, emballage osv.
• Jernskrot: stålbjælker, -plader, armeringsjern osv.
• Haveaffald: kompost, træflis osv.
• Flyveaske: cement, vejfyld, tilslag i asfalt osv.
• Knusning og oparbejdning af materialer: beton, murbrokker og træaffald.
• Komposteringen: haveaffald omdannes til jord.

Genbrugsmaterialer

Man kan genanvende og oparbejde bygge- og anlægsaffald – som for eksempel asfalt, beton og tegl – men også f.eks. slagger fra forbrændingsanlæg. Genbrugsmaterialer fra nedbrydningsentrepriser, blandt andet døre og vinduer mv. Oparbejdede materialer kan fx være genbrugsballast, genbrugsstabilt, knust beton, samt kompost.
Genbrugsmaterialer er markant billigere end traditionelle, jomfruelige materialer.

Knusning af materiale

Knuseanlæg anvendes til at omdanne de nedbrudte byggematerialer, fx beton, tegl og mursten, til gode genbrugsmaterialer for at minimere forbruget af råstoffer i byggeriet. Det knuste materiale anvendes til forskellige byggeopgaver, som fx fyldmateriale og kapillarbrydende lag. Knust beton anvendes især til stabilt grus.

Genbrugsballast og knust beton hører til kategorien 'sorteret, uforurenet bygge- og anlægsaffald', og kan derfor anvendes uden miljøgodkendelse som erstatning for de traditionelle råstoffer i bygge- og anlægsprojekter.

Genbrugsstabil (beton/asfalt) og knust asfalt skal anvendes efter de retningslinjer, der gælder for anvendelse af asfalt, og kræver derfor ingen særskilt miljøgodkendelse ved vejbygning og stabiliseringsformål.

Slagger kræver myndighedsbehandling og -godkendelse. Dette står RGS 90 gerne for. Ud over det økonomiske incitament skal det fremhæves, at slaggerne har særdeles gode geotekniske egenskaber, især ved større projekter som vejanlæg, parkeringspladser, haller og landbrugsbygninger.

Der kan også være tale om brugte bygningsdele fra nedrevne huse. fx døre, vinduer,gulve tagsten, mursten, støbejernesvinduer.

Genbrugsbyggematerialer som el og dørgreb kan erstatte nye og måske endda historiske beslag og greb, så man undgår en total udskiftning pga. ændring i design mv.

De over 500 kilo affald, som hver europæer producerer om året, skal reduceres, og langt mere affald skal genbruges.
Mindst halvdelen af husholdningsaffald fra papir, metal og glas fra husholdninger og lignende skal genanvendes eller genbruges fra 2020. Fra 2020 skal mindst 50 % af affald fra papir, metal og glas fra husholdninger og lignende genanvendes eller genbruges, og mindst 70 % af affald fra bygninger og nedrivninger.

Hvad er forskellen på Down- Re- eller Upcycling

Upcycling = (Rå)materialer skal tilføres værdi over tid, og genanvendes igen og igen
Recycling = Genanvendelse af materiale i sin oprindelige form
Downcycling = Nedbrydning af materialer før de bliver genbrugt

I henhold til en Cradle to Cradle tankegang, vil upcycle-begrebet tage udgangspunkt i tanken om at materialer er til låns, ikke til forbrug.

Tanken er at materialernes oprindelige kvalitet bevares og kan genbruges i et lukket biologisk eller teknologisk kredsløb. Det vil sige, at alt det man producerer, kan komme tilbage til, hvor det kom fra, uden at skade miljøet.

Upcycling er genanvendelse af affald som en værdifuld ressource, hvor man udnytter både den form affaldet er i, samt materialet affaldet er lavet af.
Nedbryder man derimod affaldet, man har indsamlet, og skaber nye produkter, betragtes det som genbrug.

LCA er en forkortelse af Life Cycle Assessment - på dansk livscyklusvurdering. LCA er en metode til at vurdere hvilke potentielle miljøpåvirkninger og ressourceforbrug der er knyttet til et produkt eller en service.

Læs artikel GUIDE TIL DOKUMENTATION AF NYE GRØNNE PRODUKTER TIL BYGGERIET

Lovgivning og regulativer

De overordnede rammer for, hvordan affald skal håndteres, findes i affaldsbekendtgørelsen og bekendtgørelse om deponeringsanlæg.

Bekendtgørelse om affald - Hent via Byggedata
Bekendtgørelse om deponeringsanlæg - Hent via Byggedata

Bekendtgørelse om lov om miljøbeskyttelse - Miljøbeskyttelsesloven (LBK nr. 879 af 26/06/2010) indeholder i kapitel 6 regler om affald.- Hent

Den centrale EU-lovgivning på området er:
Direktivet om affald og om ophævelse af visse direktiver af 19. november 2008
Forordningen om overvågning af og kontrol med overførsel af affald inden for, til og fra Det Europæiske Fællesskab (Transportforordningen - nr. 1013/2006 af 14. juni 2006). Derudover findes der en række direktiver, som regulerer de specielle affaldstyper.

Lovgivning /vejledninger i forbindelse med genbrug og fremstilling af genbrugmaterialer:
Bekendtgørelse om anvendelse af restprodukter og jord til bygge- og anlægsarbejder og om anvendelse af sorteret, uforurenet bygge- og anlægsaffald (bek. nr. 1662 af 21/12 2010) - Hent her

Derudover udgiver regeringen hvert fjerde år en national affaldsredegørelse, senest i 2013 hvor den skiftede navn til ressourcestrategi:
Ressourceplan for affaldshåndtering 2013-2018 - "Ressourcestrategien ”Danmark uden affald” (pdf)