Grønne tage

Hvad er grønne tage?

Grønne tage er som byggeteknisk definition en fællesbetegnelse for græsser- og sankthansurttage.
Ekstensive grønne tage er levende tage, der kan bestå af en blanding af stenurter og mosser eller stenurter og græsser - lav vægt omkring 50 kg/m², det er tolerant overfor tørke og kræver næsten ingen vedligeholdelse.
Intensive grønne tage er taghaver med større planter, buske og træer og har derfor en højere vægt.

Hvad kan grønne tage?

Grøn infrastruktur i flere niveauer

Bymiljøet er karakteriseret ved uigennemtrængelige overflader, og begrænsede grønne områder. Hustage kan tilføre rekreative rum, offentlige haver/parker. Grønne tage påvirke kan skabe rekreative og grønne områder i et byfortættet miljø og bidrage til at bevare den biologiske mangfoldighed og forbedre luftkvaliteten i det byen.

Regnvandshåndtering
Grønne tage mindsker presset på spildevandsystemet. Det har vist sig at være en effektiv strategi, både i forhold til mængden og kvaliteten af regnvandsafstrømning. Grønne tage er nemlig med til at forsinke regnvandet og kan på årsbasis fordampe op til 50% eller mere af den nedbør, der falder på taget.

Grønne tage som led i bæredygtig udvikling

I lokalplaner stilles der ofte krav til blandt andet bæredygtig energi, transport, bæredygtige materialer, krav om grønne tage og at al regnvand skal håndteres lokalt i det rekreative miljø; og dermed nye standarder for byrum, bæredygtighed og klimatilpasning i Danmark.
Håndtering af nedbør fx skal baseres på en bæredygtig løsning: Lokal afledning af regnvand (LAR), der kan omfatte en kombination af regnvandsbassiner, grønne tage, temporære vandløb og nedsivning.

Grønne tage og grønne taghaver / tagterrasser

Der stilles særlige krav til tagfladens tæthed, når man vil udnytte tagfladen og den skal rumme udearealer, trapper og landskabelige elementer. Normalt skelnes der mellem grønne tage og grønne taghaver /tagterrasser.
Der bruges der tre forskellige begreber - Grønne tage kan kategoriseres som intensive, "halvintensiv", eller ekstensive, afhængig af dybden af plantningsmedium og det vedligeholdelse det har.

Et ekstensivt grønt tag
- er et beplantet tag med mosser og stenurter (sedum). Det er ikke beregnet til at opholde sig på og taget kræver meget lidt vedligeholdelse og tåler længere tørkeperioder.

Et semi-intensivt grønt tag
- er en taghave med et vist vækstlagt og med mulighed for græsser, buske, tungere plantekasser, træer mv. Denne type tag kræver vedligeholdelse løbende vedligeholdelse flere gange om året. Taget er indrettet til ophold, men tåler ikke en hård belastning som boldspild eller lignende aktiviteter.

Et intensivt grønt tag
- er en taghave med et tykt vækstlag og kan i princippet indrettes som en almindelig have. Denne type tag kræver derfor også vedligeholdelse som en almindelig have. Taget kan indrettes til alle former for ophold som en almindelig have på terræn.

De fleste taghaver vil dog oftest være en blanding af alle tre tagtyper.

Et levende biologisk materiale

Tagdækningen består af et levende biologisk materiale og grundlaget må derfor bestå af et tæt materiale, som hindrer rødder i at trænge igennem. Materialet skal også tåle den fugt som opstår i plantebelægningen og den skal kunne holde både en stor vandmængde og den underliggende tagkonstruktion og må derfor dimensioneres herefter.

Muligheder og udfordringer

Grønne tage og taghaver åbner en række nye muligheder for et opholdsarealer tæt på boligen, eventuelt som supplement til det eksisterende opholdsareal på terræn.
De kan være med til at forsinke regnvandet, så det hele ikke løber i kloakken på en gang. Ved længere regnskyl kan grønne tage og taghaver tilbageholde mellem 30-70% af regnvandet. Det er dog meget afhængig af opbygningen af den enkelte taghave.

Herud over kan grønne tage og taghaver være med til at øge biodiversiteten og forbedre levevilkårene for byens insekter og fugle.

Bygningens konstruktion skal undersøges grundigt i forhold til de statiske forhold, kan konstruktionen bære en ombygning, er den stærk nok eller skal den forstærkes og er taget tæt.

Grønne taghaver kræver større vedligeholdelse end et almindeligt tag.

Forskellige grønne tage typer og tykkelser

Tagmaterialet kan være forskelligt tykt og af forskellige planteblandinger. Et tyndt mossankthansurt-gulvtæppe er kun 3 cm tykt, mens et græstag med en blanding af sankthansurt-urt-græsser måske danner en 12-15 cm tykt lag. Jordmaterialet bør være mindst 3 cm tykt og kan skulle øges hvis tagets hældning er lille. En tykkere konstruktion af sankthansurt-urt-gulvtæppe kan bestå af 3 cm mineraljord, 3 cm dræning og 3 cm vandholdende lag.

• Dæmper bulder
• Mildner byklimaet
• Mindsker risikoen for oversvømmelse i byer ved pludselige skybrud
• Mindsker behovet for store overfladeafløbssystemer
• Give æstetiske værdier
• Binder luftforureninger
• Sankthansurttag er i det nærmeste vedligeholdelsesfrit

TAGBEPLANTNING

Hvilke materialer skal anvendes?

Membranen bør være en rodspærrende certificeret folie eller tagpap tilpasset tagets opbygning.

Drænlaget kan være kraftige fiberduge, filtmåtter, stenuldsmåtter og -bats samt drænplader eller –ruller med fiberdug på begge sider. Et vandreservoir består af samme materialer som drænlaget dog undtaget egentlige drænplader. Der kan endvidere anvendes grus- og perlesten m.v. hvor det er muligt af hensyn til belastningen.

Fiberduge, der anvendes for at adskille drænlag og vækstlag, bør være gennemtrængelige for rødder. Fiberduge der anvendes til adskille membran og drænlag bør ikke være gennemtrængelig for rødder.

Vækstlaget bør have et luftvolumen så vandgennemtrængeligheden (dræneffekten) og luftskiftet er tilstrækkeligt. Ren muldjord er oftest utilstrækkelig. Vækstlaget bør være både drænende og vandholdende. Beplantningen kan etableres af præfabrikerede vækstmåtter, herunder færdiggræs, eller der kan udplantes, sås eller udspredes som spirer direkte på tagets vækstlag.

Vandingsanlæg kan etableres som drypvandingsanlæg, sprinklervanding eller vanding igennem opdæmning.

Lovgivning, vejledninger og erfaringer

Lovgivning / Vejledning

• Klimatilpasningsplaner og klimalokalplaner
• Miljøministeriet- Bygningsreglement 2015. 8.4.3.1 Generelt
• SBI Anvisning 258 - Om Bygningsreglement 2015
• SBI Anvisning 226 - Tagboliger
• Byggeteknik- Normer og vejledning for Anlægsgartnerarbejder 2006- Klimatilpasset projektering
• FRI Guide