Overfladebehandling

Hvad er korrosion

Korrosion er uønsket kemisk nedbrydning af metaller eller andre faste legemer ved lufts eller vands påvirkning. Den korrosion, som fra et teknisk og økonomisk synspunkt har størst betydning, er rustdannelse på jern og stål.

Det danske klima er aggressivt over for jern- og stålkonstruktioner. Det er derfor nødvendigt at beskytte metallerne og at udføre konstruktionerne med omtanke.

Typer af overfladebehandling, korrektionbeskyttelse

Maling er den mest anvendte måde til korrosionsbeskyttelse af en metaloverflade. De sårbare overflader kan dækkes ved lakering, emaljering og maling.

Herudover kan man også bruge kemiske og elektrokemiske metoder.

Materialer og metoder til overfladebehandling og korrosionsbeskyttelse

Maling
Grundmaling kan indeholde et aktivt pigment, der beskytter metallet mod korrosion, selvom små mængder vand og ilt diffunderer gennem malingen. Dækmaling skal hæmme gennemtrængningen af vand og ilt. Malingstyperne er baseret på alkyd-, klorkautsjuk-, epoxy- og zinksulfat.

Voksoverfladebehandling
Overfladebehandling med voks der sprøjtes på overfladen giver en korrosionsresistens med minimale omkostninger.

Coating med plast
De fleste plasttyper kan anvendes til at overfladebehandle metal. Coating kombinerer styrken af basismetallet med plastens egenskaber.

Galvanisering
Jern og stål kan beskyttes ved forzinkning. Galvanisering udføres ofte på sårbare stålkonstruktioner i jord eller vand.

Elektrogalvanisering, elgalvanisering, elforzinkning
Ovenstående er forskellige betegnelser for den proces, der sker ved at zink bruges som anode, pluspol og det ønskede materiale som katode. Sendes der strøm gennem dette kredsløb, vil plusioner fra zinken flytte sig over til fx jernet. Processen giver en moderat korrosionsbeskyttelse i tørre omgivelser inden døre.

Emaljeglasering
Emaljeglasering er et tyndt lag af glas, der smeltes på overfladen ved hjælp af varme.

Anodisering / Eloxering
Anodisering / Eloxering er overfladebehandling af aluminium, hvorved der sker en anodiseringsproces. Processen forstærker aluminiums korrosionsbestandighed og lysægthed.

Varmgalvanisering, Varmforzinkning
Varmgalvanisering og varmforzinkning foretages i smeltet zink ved høje temperaturer.

Varmgalvanisering giver en god korrosionsbeskyttelse. Det er dog vigtigt at være opmærksom på at varmepåvirkningen af produktet kan medføre utilsigtede skævheder og spændinger.

Aluzink
Aluzink er en legering, der pålægges på emnet direkte på stålværket og består af 55% aluminium, 43,4% zink og 1,6% kisel.
Ved en kontrolleret proces opnås en jævn og hård overflade. Aluzink har en selvhelende evne, der gør materialet modstandsdygtigt over for bl.a. korrosion pga. ridser. Belægningen giver dobbelt beskyttelse. Den første beskyttelse opnås via belægningens passiverende barriere mod almen korrosion. Den anden beskyttelse skyldes, at et galvanisk element dannes, når pladen udsættes for fugt. Zinkioner vandrer da over og heler den blotlagte plade eller tråd i ridser og ved klippekanter.
Aluzink giver en fremragende korrosionsbeskyttelse til langt de fleste opgaver.

Rustfrit stål
Rustfrit stål og helt specielt i syrefast udførsel har sublime korrosionsbeskyttelses egenskaber, og kan modstå og anvendes i endda meget aggressive miljøer.

Korrosionsbeskyttelse / Korrossionsklasser

Ved korrosionsbeskyttelse arbejdes der generelt med 5 korrosionsklasser:

• Korrosionsklasse C1 = Meget lille korrosionsrisiko.Indendørs med fugtighed under 60%.
  
  
• Korrosionsklasse C2 = Lille korrosionsrisiko.Emner til brug indendørs, i uopvarmede og ventilerede rum.
  
  
• Korrosionsklasse C3 = Middel korrosionsrisiko.Emner til brug indendørs, ved skiftende temperatur og fugtighed Emner til brug udendørs i klima langt fra hav og industri.
  
  
• Korrosionsklasse C4 = Stor korrosionsrisiko.Emner til brug, i tæt bebyggelse og i forbindelse med industriområder. Over vand og ved kyster.
  
  
• Korrosionsklasse C5 = Meget stor korrosionsrisiko. Emner i konstant fugtigt klima samt ved og i svær industri.

Rengøring og rensning af facader

Graffitirens / facadeafrensning

Tilsnavsning og eller begroning af duemøg, mos- og algevækst, og andre ting som grafitti, misfarvning mv.

Der mange problemer forbundet med facadeafrensninger. Man bør, og det vil i de fleste tilfælde sige det firma, der udfører rensningen, tilbøjelig til at gå for voldsomt til værks, formentlig fordi man vil have arbejdet udført så hurtigt og billigt som muligt. Hvis dette medfører, at facadematerialernes overflader, fx på flade være betydeligt mere sugende overfor vand, fugt og snavs. Det kan forrykke den naturlige fysiske balance og medfører forringede tekniske egenskaber for facaden, herunder behov for hyppigere fremtidig vedligeholdelse og stor risiko for fremskyndet forvitring, formindsket frostfasthed, forringet isoleringsevne, forøget tilsnavsning osv.

Ved afrensning af smudslag på ældre bygninger bør man anvende den mest nænsomme afrensningsmetode som fx en skånsom vådsandblæsning med meget lavt tryk eller benytte en let vandspray med efterfølgende manuel børstning med halvstive børster.

Grafitti kan være et stort problem. Ofte efterlader hærværket varige spor, der er næsten umulige at få væk. Det kræver speciale produkter at fjerne graffiti fra bl.a. facader, mure og hegn og afrensning af overfladen skal ske så skånsomt som muligt. Der er også behandlinger der er specielt udviklet til at beskytte mod graffiti, som forebygger og beskytter.