Bygningsglas & kunstglas

Bygningsglas er glas, der er produceret i former, der direkte lader sig installere i en bygning og hvis egenskaber er tilpasset den funktion, det indgår, fx. vinduer, døre, facader og tage. Glassets grundlæggende funktion er at slippe dagslyset ind i bygningen, samtidig med at det beskytter mod vind og vejr.

Glas produceres af råmaterialerne sand, soda og kalk, tilsat små mængder jern, magnesium og andre stoffer, der medvirker til at give glasset stor holdbarhed.

Moderne glas er ensbetydende med floatglas

Floatglas (sodakalksilikatglas) fremstilles ved at den smeltede glasmasse, tilsat små mængder af dolomit og feldspat, flyder ud på et bad af smeltet tin. Glasmassen formes til et glasbånd i en kontinuerlig proces, der langsomt nedkøles og skæres op i passende formater. Floatglas er helt klart, meget ensartet og fri for optiske forvrængninger. Det fremstilles i formater op til 3210 x 6000 mm og i tykkelser fra 0,4 til 19 mm, som bygningsglas er tykkelsen mellem 3 og 12 mm.

Typer af bygningsglas og kunstglas

Udviklingen inden for de seneste 10-20 år har medført, at bygningsglasset i dag kan opfylde en række funktionskrav, der gør det til et af de vigtigste byggematerialer. Det gælder:

• Varmeisolering
• Solafskærmning
• Brandbeskyttelse
• Støjdæmpning
• Personsikkerhed
• Sikring
• Dekoration

Typer af bygningsglas og kunstglas

Varmeisolerende bygningsglas forbedrer energieffektiviteten i bygningen.
Det særlige energiglas, der er floatglas belagt med et selektivt metallag eller en belægning, slipper både kortbølget solenergi igennem og reflekterer langbølget rumvarme. Det er således muligt at tilgodese forskellige prioriteringer af isoleringsevne, lystransmittans og solenergitransmittans, og derved forbedre indeklimaet ved at reducere kuldenedfald og kuldestråling.

Termoruder opbygges som to- eller 3-lags glaskonstruktioner. Umiddelbart kan forskellen i U-værdi mellem to- og tre-lags ruder være relativt lille. Men her skal man være opmærksom på at U-værdien i en termorude beregnes iht. standardiserede parametre for et betydeligt mildere klima end i Norden.
I praksis forringes U-værdien, når temperaturen falder og vinden øges, især i to-lags ruder. I tre-lags ruder er forringelsen marginal, og de er derfor det bedste valg i regioner med koldt og blæsende klima.

U-værdi, spalteafstand og gasfyldning
U-værdien i en termorude varierer med afstanden mellem glassene og valget af gas- eller luftfyldning. I en tre-lags rude opnås den bedste U-værdi ved en spalteafstand med argon på 18-20 mm. Man skal være opmærksom på, at klimabelastningen på fuger og glas stiger med spalteafstanden. I en to-lags rude opnås bedste U-værdi med argon ved 15-16 mm.

Solafskærmende glas

Solafskærmende glas reducerer indstrålingen af solenergi med over to tredjedele, således at behovet for afkøling af bygningen mindskes, under en beskeden reduktion af det naturlige lysindfald. Der findes forskellige typer af solafskærmende glas: gennemfarvede glas, belagte glas med lavemissionsegenskaber samt selvrengørende, solafskærmende energiglas. Også silketrykte glas kan anvendes for at få en vis solafskærmende effekt.
De fleste solafskærmende glas kan kombineres i termoruder med funktionsglas som fx brandbeskyttende glas, lydreducerende glas, sikkerhedsglas, sikringsglas, dekorglas, samt selvrengørende glas med flere.

Brandbeskyttende bygningsglas

Brandbeskyttende bygningsglas har en høj brandmodstandsevne. Når brandbeskyttende glas afprøves, bliver de udsat for brandpåvirkning i perioder på 30, 60, 90 og 120 minutter. Brandbeskyttende bygningsglas skal altid specificeres som en del af et testet og godkendt glassystem.

Ved valg af brandbeskyttende glas er det vigtigt at være opmærksom på, hvor i bygningen glasset sidder, hvad glasset skal sikre og konsekvenserne hvis glasset brister.

Et lamineret brandbeskyttende flerlagsglas stopper i princippet al varmestråling fra en brand. Ved brand ekspanderer mellemlagene mellem glassene og danner en opak, uigennemsigtig barriere. Mellemlaget indeholder vand som fordamper. Så længe der er mellemlag tilbage, bliver temperaturen på den ikke brandudsatte side ikke højere end ca. 100 grader.

Et hærdet brandbeskyttende glas, som udsættes for brand eller varme, taber sin forspænding og er dermed ikke længere at betragte som personsikkert.

Defekter i kantkvaliteten øger risikoen for brud. Hvis det sker, granulerer det hærdede glas og der dannes en åbning i brandbarrieren så en brand kan spredes ubegrænset.

Støjdæmpende glas

Støjdæmpende glas kan anvendes, hvor der fx er meget støj fra trafik.
De lydreducerende egenskaber i en glaskonstruktion kan forbedres ved ændringer af glassene og/eller afstanden mellem glassene. Når man øger glassets tykkelse bliver ruden tungere, og lydbølgerne kan ikke sætte den i svingninger så let. Lydreduktionen for glas øges med 6 dB ved hver fordobling af glassets vægt. Det gælder fra lavfrekvent lyd op til den såkaldte koincidens-frekvens, hvor den ydre lydbølges frekvens er i overensstemmelse med glassets egensvingning. Herefter bliver effekten den modsatte. Da tykkere glas er stivere, forringes lydreduktionen betragteligt ved koincidens.

Glassenes egenfrekvens varierer med glastykkelsen. I et vindue med lige tykke glas svinger glassene i takt. Dette kaldes grundresonans og forringer lydreduktionen. Med asymmetri, dvs. med forskellige tykkelser på glassene mindskes dette problem, og vinduets lydreduktion forøges. Hvis flere glaslag lamineres sammen, får man en lavere bøjningsstivhed, og lydbølgerne over cirka 1000 Hz reduceres effektivt, da koincidensfrekvensen flyttes en smule højere op på frekvensskalaen. To 4 mm glas som lamineres sammen er altså bedre til at dæmpe højfrekvent lyd end et 8 mm homogent glas.

Når glassenes tykkelse er givet, er det afstanden mellem dem, som afgør ved hvilken frekvens, grundresonansen opstår. Jo større afstand, desto længere nede i frekvensområdet opstår resonans. Ved afstand op til 20 mm er forbedringen meget marginal, men ved betydelig større afstand får man en reel forbedring af lydreduktionen. Dette opnås fx i vinduer med koblede rammer eller som dobbelte rammer og i dobbeltfacader.

Hvis der stilles ekstremt høje krav til lydreduktion, over 50 dB, vælges en vindueskonstruktion i to dele, som har meget stor afstand mellem glassene og lydabsorber i mellemrummet.
I tre-lags konstruktioner kan skabes asymmetri ved at vælge forskellig afstand mellem glassene.
Dette giver en mindre udpræget grundresonnans og forøger reduktionskurven, hvilket forbedrer lydreduktionstallet.

Sikkerhedsglas

Sikkerhedsglas bruges til at beskytte mennesker, som færdes i bygninger på udsatte steder, fx hvor mange mennesker bevæger sig i hurtigt tempo i korridorer og trapper samt ved døre og i entreer. Sikkerhedsglas er termisk hærdede og laminerede glas i forskellige kombinationer til facader, tag, gulv, døre, entrepartier, trappe- og balkonrækværker, udepladser, fuldglasvægge, spejlvægge, brusekabiner, indretninger til baderum og i køkkener m.m.

Hærdet glas

Det hærdede glas får sin styrke ved at det først varmes op til 600-650°C, så det bliver blødt og spændingsfrit, hvorefter det køles ned så hurtigt, at trykspændinger opstår i glassets overflader og trækspændinger i midten. Termisk hærdet glas tåler belastninger væsentligt bedre end almindeligt glas og opfylder kravene til klasserne 1(C)3-1(C)1 i henhold til DS/EN12600. Glasset kan klare høje belastninger fra tunge, ikke skarpe påvirkninger og holder til hårde spark eller et menneske, som falder ind mod glasset. Termisk hærdet glas har et karakteristisk brudmønster: Det granulerer til en mængde småstykker, som minimerer risikoen for alvorlige skæreskader. Termisk hærdet glas har samme lystransmittans, overfladehårdhed, ridsefasthed, bøjningsstivhed og gennemsigtighed før og efter hærdningen.

Lamineret sikkerhedsglas

Lamineret sikkerhedsglas får sine beskyttende egenskaber ved at to (eller flere) glas lamineres sammen med en (eller flere) plastfolier. Sandwichpakken varmes så tilstrækkeligt op til at folien kan hæfte på glasset. Derefter sættes det i en autoklave, hvor folien under højt tryk og høj temperatur smelter sammen med glasset til et glasklart sikkerhedsglas. Plastlaget gør det laminerede sikkerhedsglas sejt og svært gennemtrængeligt. Ved overbelastning revner det, men glassplinterne hæfter fast i plastfolien, forhindrer gennemtrængning og minimerer risikoen for skæreskader. Lamineringen påvirker ikke de optiske egenskaber, da plastfolien har samme brydningsegenskaber som almindeligt glas. Lamineret glas beskytter desuden mod UV-stråling med en UV-transmittans på cirka 2 %, sammenlignet med ca. 50 % i klart floatglas.

Facadeglas skal være hærdet.
Glas og spejle i udstillingsmontrer, brusekabiner, møbler samt i beklædninger af vægge og lofter bør altid forstærkes med hærdning eller laminering.

Sikringsglas

Sikringsglas sikrer mod hærværk, indbrud eller skud.

Når der stilles krav til sikringsklasse kræves der altid lamineret glas, som i enkelte tilfælde desuden kan være hærdet. Valget af sikringsklasse skal vurderes under hensyn til sikringsområde og udrykningstid. Hærdet glas kan i mange tilfælde give en god beskyttelse mod glasnedfald, trykbelastninger, termiske spændinger og hårdhændet handling, men det er ikke specielt uigennemtrængeligt for folk, som ved hvordan man skal gøre og giver derfor utilstrækkelig sikring mod hærværk og indbrud.

Lamineret sikringsglas

Lamineret sikringsglas har mange anvendelsesområder, men det primære er at hindre eller forsinke gennemtrængning, uanset om det skyldes et ulykkestilfælde eller en evt. kriminel handling.
Modstandsevnen i det laminerede glas bestemmes for de forskellige typer, dels af tykkelserne på glasset og folien, dels af hvor mange lag glas og folier, som anvendes.

- Lamineret sikringsglas med to glas og en plastfolie opfylder, afhængig af glas- og folietykkelser, kravene til klasserne P1A-P5A. Denne glastype vælges for at forhindre eller forsinke gennemtrængning, fx for at beskytte mod faldskader, nedfaldende glas, hærværk og trykbelastninger.

- Multilamineret glas giver samme type af sikring som lamineret glas, men på et højere brudstyrkeniveau. Det forhindrer eller forsinker betragteligt gennemtrængning, selv ved meget kraftfulde og velplanlagte angreb. Derfor anvendes det først og fremmest som sikring mod indbrud (klasse P6B-P8B) og beskydning (klasse BR1-BR7 og SG1-SG2) samt ved meget store trykbelastninger.

Specialglas

Selvrensende glas: Selvrengørende glas har en unik dobbeltvirkende funktion, som anvender naturens egne kræfter for at holde glasset frit for organisk snavs.

En næsten usynlig titanoxid-belægning på glasset kan danner ved hjælp af luftfugtigheden og de ultraviolette stråler i solstrålingen en aktiv belægning, så organiske snavspartiler, som havner på overfladen, opløses og nedbrydes.
Med titandioxid-belægningen opnås en effekt svarende til fotokatalyse. Det selvrengørende glas nedbryder de skadelige kvælstofoxider til harmløse og opløselige nitrater, der skylles væk, når det regner, uden at regnvandet efterlader nogle rande når det tørrer bort. Således hjælper titandioxid belægning på bygninger med at rense forurenet byluft.

Titandioxid er kun en katalysator, dvs. den forbruges ikke.
Fra visse vinkler er det selvrengørende glas noget mere reflekterende end almindeligt glas, med en svag blålig tone set udefra. Glasset nedsætter UV-transmittansen og nedsætter risikoen for udvendig kondens. Belægningen er hård og modstandsdygtig og lige så slidstærk som glasset. Det kan skæres, maskinvaskes, hærdes og lamineres.

Det selvrengørende glas findes også som belagt og som gennemfarvet solafskærmende glas. Det kan også leveres med energibelægninger eller kombineres med andre glas i termoruder eller koblede konstruktioner.

Jernfattigt glas: Ekstra klart glas (jernfattigt glas) er et floatglas, der er næsten fri for jernoxid og grøntone, har en høj lystransmittans, bedre farvegengivelse i gennemsyn og er uden ændringer af det indfaldende lys.

Røntgenglas: Floatglas tilsat bly og barium, hvorved røntgenstråler stoppes og omdannes til varme. Røntgenglas leveres tilskåret efter mål med slebne kanter, i tykkelser fra 3,5 til 16 mm og formater op til 1000 x 2000 mm. Glasset kan lamineres og indbygges i termoruder.

Dekorationsglas: Med forskellige teknikker kan man give glasset mønstre i både form og farve og styre, i hvor høj grad glasoverfladen skal være gennemsigtig eller translucent. Gennemsigtige (transparente) og translucente produkter kan være silketrykte glas, ornament glas, ætset glas, matlaminerede glas, emalje facadeglas og belagte facadeglas.

Silketrykte glas er lige anvendelige inden døre, til fx glasvægge og glasdøre, som udendørs i facader og tag. Ved at påtrykke tynde rastemønstre fås translucente glas, som ser ud som sandblæst eller matlamineret glas. Udover traditionelt silketryk anvendes en teknologi, hvor man overfører dekoration til glas fra digitale filer. Disse metoder giver en større frihed med flere farver og motiver, teknik og resultat er afhængigt af den printer, man anvender. Fx kan man anvende keramisk blæk som brændes ind i glasset, så det bliver ridsefast og UV-bestandigt. Man kan også trykke på en PVB-folie, som derefter beskyttes inde i det laminerede glas.

Ornamentglas: Ornamentglas har en præget overflade, som er valset ind i den varme glasmasse ved produktionen. Dette gør den mere eller mindre translucent, afhængig af mønstret. Ornamentglas findes i mange forskellige mønstre og i flere farver. Flere af glassene kan hærdes og lamineres, afhængig af mønsterdybden.

Ætset glas: Ætset glas er translucent glas med meget høj lystransmittans og en jævn og holdbar overflade med glattere overfladefinish end sandblæst glas. Det ætsede glas er let at håndtere og kan hærdes og kantslibes.

Sandblæst glas: Sandblæst glas anvendes i dag stort set kun, hvor glasset forsynes med mønstre ved sandblæsning gennem skabeloner eller ved at variere sandblæsningsdybden.

Matlamineret glas: Matlamineret glas består af almindeligt glas, som lamineres sammen med en opal folie, som gør glasset translucent med sandblæst udseende. Det har op til 60 % lystransmittans, men forhindrer gennemsyn. Det er velegnet til fx glastage, hvor man vil have et diffust lys, afskærme for UV-stråling og som sikkerhedsglas forhindre glasnedfald.

Glassystemer anvendes først og fremmest til glasfacader, glasvægge og glastage.
Et meget udbredt system er Structural Glazing, der er ekstremt fleksibelt og giver plane og transparente glasoverflader, befriet for rammer og sprosser.
Systemet giver stor frihed i udformningen af såvel glaspartiet som den bærende konstruktion.
Den kan bestå af for eksempel rumgitter, vertikale eller horisontale bjælker, hængende og stående glasfinner eller ”wire og stag” – systemer af tynde, forspændte stålstænger.

Structural Glazing-systemerne består af glas og bolteforbindelser samt beslag. Beslagene fastgøres på den bærende konstruktion. Glassene findes både som enkeltglas og som to- eller tre-lags termoruder. De skrues fast på beslag gennem huller i hjørnerne, og evt. langs siderne. Boltene er plane og sidder undersænkede i glasset. Afstanden mellem fastgørelserne er normalt 1,5-2,0 m i vertikale vægge og 1,0-1,5 m i tag. Glassene er mindst 10 mm tykke og hærdede. Glassene monteres med 10-12 mm afstand som lukkes med en elastisk fugemasse til vejrforsegling. Belastningerne på glassene, for eksempel vindlast og egenvægt, overføres til den bærende konstruktion gennem beslagene. Disse optager også de bevægelser som normalt opstår mellem glas og konstruktion.

U-profilglas: Med valsede U-profilglas kan der bygges store sammenhængende translucente glaspartier uden generende profiler, f.eks. som vind-, varme- og lyddæmpende afgrænsninger. Det translucente glas er uigennemsigtigt, men slipper lyset ind. Glaspanelerne fremstilles i ornamentglas og kantprofilerne i plast og aluminium. Glaspanelerne monteres langside mod langside med ønsket længde, som enkeltglas eller dobbeltglas. Kantprofiler kræves i panelernes korte ender samt i periferien af det komplette glasparti.
Ved større montagelængder kan det være nødvendigt med yderligere støtte, afhængig af vindbelastningen.
Glaspanelerne kan belægges med lavemissionsbelægning for at forbedre U-værdien, eller med antisol-belægning for at reducere solvarme. Glaspanelerne kan også hærdes og leveres i forskellige emaljefarver.

Intelligent glas: Intelligent glas eller ”smart glas” er glas der kan skifte tilstand, fx mellem at være matteret og gennemsigtigt, når elektrisk spænding tilføres. Når glasset er i matteret tilstand, holder det bedre på temperaturen i bygningen, hvilket kan skabe besparelser på varme og nedkøling. Glasset kan også være beskyttende overfor UV-stråling.

Persienneglas (Micro Blinds): I glasset placeres to lag, det ene med en mængde meget små sammenrullede metalplader og i det andet lag er der en elektrisk ledende oxid. Uden elektrisk spænding vil metallet være sammenrullet, og glasset vil se gennemsigtigt ud. Når spænding tilføres, vil spændingsforskellen forårsage, at de sammenrullede metalplader folder sig ud og dækker over glasset, hvilket vil gøre glasset uigennemsigtigt. Glasset beskytter mod UV-stråling, og matteringen kan i teorien have forskellige farver.

Kunstglas

Kunstglas er klare ekstruderede acrylplader, også kaldet plexiglas-plader, eller polycarbonatplader. Pladerne kan bruges til utallige formål, f.eks. til vinduer i legehuse, forsatsvinduer eller som afskærmning, facadepaneler m.m.. Pladerne kan formes efter opvarmning.

Opale, ekstruderede acrylplader (plexiglas)
Et stærkt materiale, som kan anvendes steder hvor man ønsker et afdæmpet lysindfald gennem pladen. Pladen fremstår med et mat, hvidt udseende.

Acrylplader i fluorescerende farver
Når lyset trænger ind gennem pladen koncentreres det og skinner ud gennem kanterne på pladen. Kan bruges som vægbeklædning, bagplade til håndklæder/viskestykker, dekoration, pynt m.m.

Acrylspejle
Spejlpladen kan bruges alle steder hvor man ønsker et spejl, som samtidig er meget modstandsdygtigt overfor slag, fx i børneværelset. Spejlacryl skal sidde på et helt plant underlag for at undgå en forvrænget gengivelse.

Acrylplader (plexiglas) med struktur (fx dråbe-, iskrystal- eller vokskagestruktur). Pladen kan bruges til steder, hvor man ikke ønsker at materialet skal være helt gennemsigtigt, fx et badeværelsesvindue.

Polycarbonat facadepaneler
Facadepanelerne leveres som en tilpasset løsning og bruges primært til beklædning af sports- og aktivitetshaller, butikscentre, erhvervsbyggeri, lagerhaller, kontorbyggerier og boligbyggerier, hvor totaløkonomien har væsentlig betydning for materialevalget. Materialet fås både som 4-lags og 6-lags i klar og opal udgave samt i flere farver.

Lovgivning og regler omkring bygningsglas

I BR15 kapitel 4.3 ”Glaspartier, glasflader og glaskonstruktioner”, stk. 1 anføres at glaspartier, glasflader og glaskonstruktioner skal udføres og dimensioneres, så der opnås sikkerhedsmæssigt tilfredsstillende forhold mod personskader.

I den tilhørende vejledning uddybes dette således:
”Bestemmelsen omfatter udførelse og dimensionering af glas i tage, vægge, facader, døre, vinduer, lofter, værn m.v.

Glaspartier i vægge samt glasdøre og glaspartier ved døre bør afmærkes eller afskærmes. Afmærkningen bør placeres og udformes således, at den er iøjefaldende og tydelig for alle, herunder personer med synshandicap. Der henvises til SBi-ansvisning 258, Anvisning om bygningsreglement 2015, afsnit 4.3. Såfremt der ved glaspartier benyttes værn til sikring mod personskader, bør disse udføres i overensstemmelse med bestemmelserne i kap. 3.
Der henvises endvidere til DS/INF 119, Bygningsglas – Retningslinier for valg og anvendelse af sikkerhedsglas - Personsikkerhed.”

BR15 tjekliste for afmærkning af glasdøre og glaspartier

Bestemmelser vedrørende transmissionstab, energiramme, yderdøres U-værdi, rudearealet, lystransmittans fremgår af Kapitel 7.2.5.1 ”Fælles bestemmelser for bygninger omfattet af bygningsklasse 2020” i BR15.