Belysning

Med belysning forstår man kunstigt lys i og uden for bygninger. Belysning bliver skabt af lyskilder, blandt andet glødepærer og LED-lys.

Ofte er der monteret en reflektor eller et armatur uden om lampen, som lyset går igennem. Selve lysarmaturet har til formål at beskytte lyskilden mod berøring og støv, samt at sørge for lyset bliver fordelt uden at blænde. En lampe bliver ofte defineret ud fra typen af lys, der udsendes – fx glødelamper, lysstofrør eller LED (Light Emitting Diode).

Typer af belysning

Der findes en mængde forskellige typer belysning, som hver har egenskaber, som man bør kende for at kunne tilpasse lyset til formålet. Her vil der blive foretaget en overordnet beskrivelse af forskellige typer belysning. En af de mest almindelige typer belysning eller lampe:

Den konventionelle glødepære, som fungerer ved, at en elektrisk strøm går gennem en glødetråd i en lukket glaskolbe med lufttypen Argon, og får tråden til at gløde. Lyset er gulligt/rødligt og har et lysudbytte på 12-14 lumen/W. Denne er udfaset og fås kun så længe den er på lager.

Den anden type glødelampe er halogenlampen, hvor glaskolben i stedet er fyldt med en passiv luftart af halogenfamilien. Dette forlænger levetiden og man kan ved at dimensionere glødetråden gøre halogenlampen kraftigere. Lyset er mere hvidt og kan nå op mod 20 lumen/W. Levetiden er dog afhængig af type og kan gå fra 100 til 3.000 timer. Begge typer bruges i konventionelle lamper til indendørs belysning, og halogenpærer anvendes ofte i spots.

Hvad er alternativerne til den traditionelle glødelampe?

Sparepæren
Kan som hovedregel bruges alle steder, dog har sparepæren eller A-pæren en længere opvarmningstid.

Halogenpæren
En god erstatning for glødepæren på steder, hvor der er brug for en god farvegengivelse. Den bruger stadig mere end dobbelt så meget energi som A pæren.

LED / Diodelys
Bruges især som arbejds- og læselys samt i skabe m.m., der kræver god oplysning. Effektiviteten af diodelys varierer.

UDLADNINGSLAMPER

Udladningslamper kan inddeles i flere typer:
Kviksølvlamper, som består af enten almindelige lysstofrør med et lysudbytte på ca. 70 lumen/W og med en levetid på ca. 6.000 timer, eller kompaktlystoflamper eller mere kendt som sparepærer eller energirigtige pærer, der er et lille bøjet lysstofrør med skruegevind. Sparelampen eller sparepæren giver 4-5 gange så meget lys pr. tilført watt og lever 6-15 gange længere end glødelampen. Begge typer bliver ofte brugt i boligen, på kontorer, offentlige arealer, i industrien, i butiksbelysning eller vejbelysning.
En anden type kviksølvslampe er neonrør eller reklamerør, der fremstilles individuelt efter ordre og fungerer på samme måde som et lysstofrør, men med mulighed for mange forskellige farver – især til brug som firmalogoer, reklamer, facadeskilte mv.

En anden type kviksølvslampe er neonrør eller reklamerør, der fremstilles individuelt efter ordre og fungerer på samme måde som et lysstofrør, men med mulighed for mange forskellige farver – især til brug som firmalogoer, reklamer, facadeskilte mv.

Induktionslamper giver en meget lang levetid på ca. 60.000 timer og der er et stærkt lysudbytte på ca. 65 lumen/W. Denne lampe bliver ofte brugt til belysning på veje.

Højtrykskviksølvlamper har ligeledes et stærkt lysudbytte på ca. 40-60 lumen/W og har en levetid på ca. 6.000 timer og bliver ligeledes brugt til vejbelysning på fx boligveje eller belysning på stier.

Metalhalogenlamper er trods navnet ikke en halogenGLØDElampe, men et lysstofrør, som højtrykskviksølvslampen, hvor der er metalhalogen i udladningsdampen i stedet for lyspulver. Lysudbyttet er højt, ca. 90 lumen/W, og der er en levetid på ca. 8.000 timer. Den klassiske halogenlampe og metalhalogenlampen må ikke forveksles.

Natriumlamper bliver brugt til belysning på veje og består af lav- og højtryksnatriumlamper.
En lavtryksnatriumlampe har en meget dårlig farvegengivelse, men har et meget højt lysudbytte på 100-200 lumen/W, mens højtryksnatriumlampen giver et lavere lysudbytte på 65-100 lumen/W, og har også en ret dårlig farvegengivelse, men til gengæld har lampen en levetid på op mod 20.000 timer.

LYSDIODEN ELLER LED_PÆREN

Den sidste type belysning er lysdioden eller LED-pæren, som bruges i LED-lamper. Led-pæren er en elektronisk komponent, som kan gengive mange farver, samt hvidt, og når man samler mange led-pærer i en lyskilde får man ofte en lampe med et ekstremt lille strømforbrug og meget lille varmeudvikling. Det giver heller ingen termisk slitage og en led-pære kan i princippet være tændt konstant i årevis. Man har en tommelfingerregel som siger at en LED-pære har en levetid på ca. 50.000 timer.

LED – eller Light Emitting Diode – har ud over fordelene med den lange levetid og lysstyrke at de ikke udsender ultraviolet eller infrarød stråling, som henholdsvis bleger og opvarmer omgivelserne. De er desuden robuste og give den lysinteresserede arkitekt mulighed for at tænke belysning ind i sit projekt på en alternativ og kreativ måde.

LED-belysning er et område, hvor der er en stor udvikling i disse år og de tidligere høje priser er faldet. Det internationale fokus på energiforbrug gør desuden, at man ser på alternative lyskilder ud over glødelampen eller lysstofrøret. Nu bruger man LED-belysning til belysning i blandt andet kontorer, indkøbscentre og som belysning på veje og stier. LED-spots er også ved at komme ind på markedet for at erstatte almindlige glædepærer og sparepærer, men prisen er stadig høj for en enhed men til gengæld kan levetiden være op mod 50.000 timer.

Lampe- og belysningsudforming [Materialer]

Ud over selv lyskilderne, som er beskrevet ovenfor, består belysning og lamper af armaturer af materialer, som kan tåle vedvarende høje temperaturer, som kan forekomme i nærheden af selve lyskilderne. I tilfælde af udendørs belysning bør materialet være vejrbestandigt.

• Metal (herunder aluminium og rustfast stål), som kan tåle vedvarende høje temperaturer
• Plast
• Selve lampeskærmene kan bestå af glas, papir, metal mm. Så længe lyset bliver fordelt jævnt eller efter en på forhånd fastlagt bane.

Lovgivning og regler omkring belysning

I Bygningsreglement 2015 (br15) er der fortrinsvis regler omkring belysning i kapitel 6.5 6.5 Lysforhold, og 6.5.3 Elektrisk belysning, som omhandler hvordan der skal være kunstig belysning i arbejdsrum og fælles adgangsveje. Se også anvisning om Bygningsreglement 2015, SBi-anvisning 258. I samme forbindelse bliver der henvist til SBi-anvisning 230 om dagslys i bygninger og Sbi-anvisning 220 Lysstyring. Desuden SBi-anvisning 238 – Lys i daginstitutioner, som tager fat i emnet omkring lys og belysning i børnehaver og vuggestuer.
Deuden DBI vejledning 34 om Sikkerhedsbelysning.