Fugtisolering
Fugtisolering er den isolering, der anvendes i et byggeri for at holde fugt fra indeklima, jord/grundvand og nedbør væk fra bygningens konstruktioner. Hvis der trænger fugt igennem isoleringen risikerer man råd eller svamp i konstruktionerne. Begrebet fugtisolering anvendes ofte på bygningsdelsniveau.
Fugt og fugtproblemer i bygningen
Fugt kan fx komme ind nedefra (grundvandet) og forårsage fugt i kælder, eller fugten kan trænge ind på grund af fx et utæt tag. Fugtproblemer kan også opstå ”indefra”, fordi der er for dårlig ventilation og udluftning i boligen. Fugt giver gode vækstbetingelser for forskellige slags skadelige svampe, der kan angribe og nedbryde bygningens konstruktion eller afgive sundhedsskadelige stoffer til indeklimaet.
Ofte viser fugtproblemer sig ved at der er skjolder på indervægge, afskalning af maling, skimmeldannelse, muggen lugt i kælderen eller løst puds eller skjolder på ydermuren.
Vandtætte løsninger
Der findes en række forskellige producenter, der leverer produkter og materialer - herunder plastfolier og membraner - til vandtætning og fugtisolering af sokkel, kælderydervægge, ydermure og indervægge, lofter mv.
Fugtisoleringsprodukter er typisk fremstillet af plast i form at folier eller membraner, eller som asfaltprodukter.
Fugtisolering på eksisterende bygninger
Fugtisolering af eksisterende bygninger udføres evt. i forbindelse med efterisolering af konstruktionens yderside for at mindske bygningens varmetab og for at stoppe evt. indtrængen af fugt. Efterisoleres ydersiden af konstruktionen, skal indersiden fugtisoleres. Det gælder især de steder i bygningen, hvor der er risiko for at der kan trænge fugt ud i konstruktionen indefra. I modsat fald vil den varme indeluft kunne trænge ud i konstruktionen og danne kondens og dermed fugt, med følgende risiko for råd og svampedannelse.
Fugtisolering med dampspærre
Fugtisolering kan udgøres af en dampspærre, ofte en folie, som monteres på indersiden af konstruktionen. Folien forhindrer fugten inde fra huset i at trænge ud i konstruktionen. Folien skal monteres på indersiden af isoleringen – altså på den ”varme” side af isoleringen. På den måde kan folien holde den varme indeluft væk fra konstruktionen. Folien skal være helt tæt. Selv de mindste utætheder i folien eller membranen kan medføre fugtskader, da den varme, fugtige luft kan trænge igennem og kondensere inde i væggen.
Fugtisolering af tag
Ved fugtisolering af fx et tag med rejsning og teglsten, sker det ofte i form af et vandtæt undertag. Dansk Undertagsklassifikations ordning (DUKO) anviser relevante løsninger for undertage. For flade tage med tagpap eller tagfolie bør taghældningen være større end 1,5°, og derudover skal flade tage sikres mod skader fra tilstoppede nedløb og lignende.
Fugtisolering af kælder
Fugtisolering kan være nødvendig, hvis huset har kælder. Risikoen for fugtskader er størst på huse med kælder og fuldmurede ydervægge, især hvis terrænet skråner indad mod fundamentet. Kældervægge, sokler og terrændæk kan udføres, så de er vandtætte. Dokumentation for vandtæthed kan normalt rekvireres hos producenter af tætningssystemer.
Lovgivning og regler om fugtisolering
I bygningsreglementet er der krav til fugtisolering af bygningsdele og konstruktioner på passende vis. Dette er beskrevet i kapitel 4.6 ”Fugt og holdbarhed” og i kapitel 6 ”Indeklima”.
Der henvises derudover til SBi-anvisning 214: ”Klimaskærmens lufttæthed” (2007), SBi-anvisning 224: ”Fugt i bygninger” (2013).
Endvidere DS/EN ISO 10211 (2008) om Kuldebroer i bygningskonstruktioner - Varmestrømme og overfladetemperaturer - Detaljerede beregninger.
Se også bygningsreglementets kapitel 7.4.1, stk. 2 om fugtteknisk forsvarlig energirenovering og 4.6 Fugt og holdbarhed.
