Hvad er bæredygtighed?

Miljø og byggeri

Allerede under byggeriet træffes der valg, som påvirker miljøet. De individuelle produktmærker, som vedrører bæredygtighed, giver allerede et fingerpeg om et produkts grønne profil. I de seneste år er disse produktprofiler blevet suppleret af klassificeringssystemer inden for byggeriet. I dag kan en bygning opføres, så den kan blive miljøcertificeret. LEED- og DGNB-system er gode eksempler på denne praksis. En bygning, som er bygget med grønne materialer, og som drives med grønne systemer, skaber værdi for fremtiden.

I 1987 lagde FN-rapporten "Vores fælles fremtid", også kaldet Brundtlandrapporten, grundstenen til den globale forståelse af begrebet Bæredygtig udvikling.

Ifølge rapporten er bæredygtig udvikling en ændringsproces, hvor menneskeheden skal sikre sig, at også fremtidige generationer kan få opfyldt deres behov.

Rapporten har mange anbefalinger, hvoraf en af de centrale er at igangsætte en teknologisk udvikling, der skal sikre en fornuftig udnyttelse af naturressourcerne. Det betyder bl.a., at ressourceudnyttelsen skal optimeres, at der skal anvendes flere fornybare ressourcer i produktionen og at miljøskader som følge af produktion og forbrug skal forebygges. Hertil kræves både institutionelle ændringer og "grønne" investeringer.

 

Brundtlandrapportens definition af bæredygtig udvikling

I rapporten hedder det:

"I sidste ende er bæredygtig udvikling dog ikke nogen endegyldig tilstand af harmoni, men snarere en ændringsproces hvor udnyttelsen af ressourcerne, styringen af investeringerne, retningen for den teknologiske udvikling og institutionelle ændringer kommer i overensstemmelse med fremtidige såvel som nutidige behov."

Men Ifølge Brundtlandrapporten skal en bæredygtig udvikling ikke kun anskues ud fra en miljømæssig synsvinkel, men også ud fra en social og økonomisk synsvinkel. Især den sociale og økonomiske synsvinkler har gennem årene givet anledning til debat om, hvad det betyder i praksis, ikke mindst i en dansk sammenhæng.

Bygherreforeningen m.fl. udgav i 2013 "Hvidbog om bæredygtighed i byggeriet", der giver bud på miljømæssige, sociale og økonomiske hensyn, når der skal planlægges, bygges/renoveres og drives et byggeri.

Ifølge Bygherreforeningen m.fl. handler miljømæssig bæredygtighed i byggesektoren om at bygge og renovere bygninger og byer med så lille ressourceforbrug og miljøpåvirkning som muligt.

Social bæredygtighed i byggesektoren handler bl.a. om at skabe hensigtsmæssige bygninger og byer, som får os til at føle os godt tilpas og giver os livskvalitet.
Og økonomisk bæredygtighed i byggesektoren handler bl.a. om at sikre langvarige økonomiske investeringer for byer og bygninger.

Bygherreforeningens rapport kan hentes her: Hvidbog om bæredygtighed i byggeriet (2013)

 

Hvorfor er det vigtigt at bygge bæredygtigt?

Man er nødt til reducerer forbruget, for at nedsætte den globale opvarmning, den forsatte nedbrydningen af ozonlaget samt det voldsomme forbrug af naturens ressourcer og med ressourceknaphed til følge.
Bæredygtige designløsninger skal tilgodese naturlige kredsløb og forhindre drivhusgasser i at ødelægge jordens atmosfære. Bæredygtige løsninger vil fremme verdens biodiversitet i stedet for at ødelægge den – og det et komplekst samspil med menneskets behov og brug af ressourcer. Drives rovdrift på den, så ødelægger man grundlaget for menneskets overlevelse, folkesundhed og livskvalitet og kan ikke sikre gode vilkår for produktion.

Klimaforandringer, et truet miljø og større ulighed i verden udfordrer designere til at udvikle nye innovative produkter og forståelsesparadigmer. Selve ordet bæredygtighed er et begreb, der handler om at opretholde en balance i økosystemer.

 

BÆREDYGTIGHED

• Miljøet
  Genanvendelse - Energiforbrug - Livscyklusvurdering af byggematerialer og energiforbrug i bygningen - Materialevalget ud fra materialernes påvirkning af nærmiljø og toksiske effekter - Vandforbrug
• Det sociale
  Bygningsstruktur og udearealer - Arkitektur og kunst - Adgangsforhold, - Akustik - Indeklima, luftkvalitet - Visuel komfort - Brugerindflydelse
  
  
• Økonomi
  Totaløkonomiske beregninger, der medtager byggeomkostninger, driftsomkostninger og vedligeholdelse af bygningen - Bygningens værdi og fleksibilitet for brugeren
  Et bæredygtigt design skal tage hensyn til både mennesker og miljø.

 

Certificeringssystemer for bæredygtigt byggeri i Danmark

Certificering og vurdering af materialers levetid giver mulighed for at finde et fælles grundlag for bæredygtighed. Der findes flere certificeringsordninger for certificering af byggeris bæredygtighed.
Bæredygtighedscertificeringer kan foretages på nybyggeri, større renoveringer samt på bygninger i drift. Alt efter valg af certificeringsordning kan der foretages certificeringer af både kontorbyggeri, skoler, hospitaler, industribyggeri og boligbyggeri.

De fire førende certificeringer inden for bæredygtigt byggeri er:

• Det tysk-danske DGNB-system
• Det engelske BREEAM- system
• Det amerikanske LEED-system
• Det nordiske svanemærke for byggeri

DGNB (Deutche Gesellschaft fur Nachhaltiges Bauen)

Green Building Council (DK-GBC) er en non-profit medlemsorganisation, der arbejder for at udbrede bæredygtighed i byggebranchen. De certificerer bæredygtigt byggeri og uddanner konsulenter og auditorer i DGNB certificeringsstandarden. Mission er at:

• Fremme, tilskynde og udbrede bæredygtigt byggeri
• Fremme forskning i bæredygtigt byggeri
• Dele og udbrede viden om bæredygtigt byggeri
• Være bevidst om de sociale, økonomiske og miljømæssige konsekvenser af medlemmernes aktiviteter
• Fremme fælles internationale og europæiske løsninger

DGNB i Danmark har en bæredygtighedscertificeringsordning tilpasset danske vilkår. Nybyggeri og omfattende renoveringer af følgende bygningstyper kan certificeres:

• Kontorbygninger
• Etageejendomme & rækkehuse
• Hospitaler (pilotfase)
• Undervisnings- og børneinstitutioner (pilotfase)
• Den danske bæredygtighedscertificeringsordning kan også certificere byområder.

 

BREEAM:

Building Research Establishment Environmental Assessment Methodology
BREEAM er en miljøvurdering metode og klassificeringssystem for bygninger. Blev lanceret i 1990. BREEAM sætter standarden for god praksis inden for bæredygtigt byggeri design, konstruktion og drift, og er blevet en af de mest omfattende og bredt anerkendte foranstaltninger af en bygnings miljøresultater. Det tilskynder designere, kunder og andre til at tænke over kulstoffattige og design lav effekt, minimere energibehov skabt af en bygning, før de overvejer energieffektivitet og teknologier med lavt kulstofforbrug.

LEED:

Eller Leadership in Energy & Environmental Design.
Det amerikanske LEED-system er det mest udbredte system på verdensplan og er derfor oplagt, hvis bygherrer opererer på et internationalt marked. Systemet er globalt og anvendes i mere end 130 lande. LEEDs pointsystem indikerer graden af bæredygtighed i en bygning. Det er et internationalt bæredygtighedscertifikat og et pointsystem, der bruges til at vurdere, hvor bæredygtig en bygning er. LEED vurderer udover energiforbruget også bygningens placering, vandforbrug, materialevalg, indklima, ledelse, affald og en række andre parametre.

 

Det nordiske svanemærke for byggeri findes kun for boliger og institutioner og kan ikke anvendes på kontorbyggeri. Svanemærket er ligesom passivhus-standarden et 'enten-eller'-certifikat, og man kan derfor ikke opnå forskellige klassificeringer i systemet. Systemet kombinerer materiale-, energi og indeklimakrav med krav til kvaliteten af bygge-ledelse og dokumentation af byggeriets kvalitet.

 

 

 

Genbrug og genanvendelse

Hvad er genbrug / oparbejdning og upcykling?

Råstoffer er en begrænset ressource, så for at værne om de sparsomme råstoffer er det derfor en god idé at genanvende oparbejdet bygge- og anlægsaffald til nye råvarer– som for eksempel asfalt, beton, tegl og slagger.
Affald er umiddelbart materiale, der ikke har nogen værdi og derfor må bortskaffes for at det ikke skal ophobe sig og være til gene for miljøet. Det kan dog også betragtes som en resource, som ved direkte genbrug eller efter oparbejdning kan anvende. Det er en miljømæssig god ide at genbruge "affald" enten til at producere nye varer eller ved at bruge den samme ting igen.
Formålet med at øge genanvendelsen, er dels at reducere behovet for plads til deponering, og dels at udnytte potentielt værdifulde materialer og energiindhold bedst muligt.

 

Byggeaffald

Det meste byggeaffald er beton, tegl, asfalt, træ og jord. Byggeaffald kan dog også være gips, asbest, vinduesglas, plast og metal. Cirka en fjerdedel af den samlede affaldsmængde i Danmark er bygge- og anlægsaffald. Kommunerne har pligt til at udarbejde regulativer for bygge- og anlægsaffald, så genanvendelsen af bygge- og anlægsaffald kan øges. Regulativerne indeholder bestemmelser om sortering af affaldet, når den samlede mængde fra et bygge- og anlægsarbejde overstiger et ton. tI praksis betyder det, at selv meget små bygge- og anlægsopgaver er omfattet af sorteringskravet.

 

Upcycling / oparbejdelse

Genbrugsmaterialer kan uden problemer erstatte traditionelle råstoffer til bundsikring, fundering og terrænregulering, fx ved vejanlæg og cykelstier, fortove og stier, P-pladser, indkørsler, terrasser og kantstensarbejder. Desuden særdeles anvendelige til fundering. Bundsikring, fundering og terrænregulering.
Upcycling / oparbejdelse er processen med at konvertere affaldsmaterialer eller ubrugelige produkter til nye materialer eller produkter af bedre kvalitet eller bedre miljømæssig værdi.
Med returordninger kan man genbruge materialer, så de indgår i produktionen som råstof.

 

Eksempler på genbrug og oparbejdelse

Genbrug og indsamling af kasserede kasseret materiale fx fiskenet fra verdens fattigste kystsamfund, der så kan genbruges som råvarer i tæppeproduktion eller kasserede byggematerialer er et godt eksempel. Men også overskudsmateriale fra træproduktion kan genanvendes som isolering eller til spånplader mv.

• Genbrugspapir: friskt kopipapir, papirssække, toiletpapir, æggebakker osv. Genbrugsplast:bænke, pullerter, belægningssten, legetøj, emballage osv.
• Jernskrot: stålbjælker, -plader, armeringsjern osv.
• Haveaffald: kompost, træflis osv.
• Flyveaske: cement, vejfyld, tilslag i asfalt osv.
• Knusning og oparbejdning af materialer: beton, murbrokker og træaffald.
• Komposteringen: haveaffald omdannes til jord.

 

Genbrugsmaterialer

Man kan genanvende og oparbejde bygge- og anlægsaffald – som for eksempel asfalt, beton og tegl – men også f.eks. slagger fra forbrændingsanlæg. Genbrugsmaterialer fra nedbrydningsentrepriser, blandt andet døre og vinduer mv. Oparbejdede materialer kan fx være genbrugsballast, genbrugsstabilt, knust beton, samt kompost. Genbrugsmaterialer er markant billigere end traditionelle, jomfruelige materialer.

 

Knusning af materiale
Knuseanlæg anvendes til at omdanne de nedbrudte byggematerialer, fx beton, tegl og mursten, til gode genbrugsmaterialer for at minimere forbruget af råstoffer i byggeriet. Det knuste materiale anvendes til forskellige byggeopgaver, som fx fyldmateriale og kapillarbrydende lag. Knust beton anvendes især til stabilt grus.

Genbrugsballast og knust beton hører til kategorien 'sorteret, uforurenet bygge- og anlægsaffald', og kan derfor anvendes uden miljøgodkendelse som erstatning for de traditionelle råstoffer i bygge- og anlægsprojekter.

Genbrugsstabil (beton/asfalt) og knust asfalt skal anvendes efter de retningslinjer, der gælder for anvendelse af asfalt, og kræver derfor ingen særskilt miljøgodkendelse ved vejbygning og stabiliseringsformål.

Slagger kræver myndighedsbehandling og -godkendelse. Dette står RGS 90 gerne for. Ud over det økonomiske incitament skal det fremhæves, at slaggerne har særdeles gode geotekniske egenskaber, især ved større projekter som vejanlæg, parkeringspladser, haller og landbrugsbygninger.

Der kan også være tale om brugte bygningsdele fra nedrevne huse. fx døre, vinduer, gulve tagsten, mursten, støbejernesvinduer.
Genbrugsbyggematerialer som el og dørgreb kan erstatte nye og måske endda historiske beslag og greb, så man undgår en total udskiftning pga. ændring i design mv.

De over 500 kilo affald, som hver europæer producerer om året, skal reduceres, og langt mere affald skal genbruges. Mindst halvdelen af husholdningsaffald fra papir, metal og glas fra husholdninger og lignende skal genanvendes eller genbruges fra 2020. Fra 2020 skal mindst 50 % af affald fra papir, metal og glas fra husholdninger og lignende genanvendes eller genbruges, og mindst 70 % af affald fra bygninger og nedrivninger.

 

Hvad er forskellen på Down- Re- eller Upcycling

Upcycling = (Rå)materialer skal tilføres værdi over tid, og genanvendes igen og igen
Recycling = Genanvendelse af materiale i sin oprindelige form
Downcycling = Nedbrydning af materialer før de bliver genbrugt

I henhold til en Cradle to Cradle tankegang, vil upcycle-begrebet tage udgangspunkt i tanken om at materialer er til låns, ikke til forbrug.

Tanken er at materialernes oprindelige kvalitet bevares og kan genbruges i et lukket biologisk eller teknologisk kredsløb. Det vil sige, at alt det man producerer, kan komme tilbage til, hvor det kom fra, uden at skade miljøet.

Upcycling er genanvendelse af affald som en værdifuld ressource, hvor man udnytter både den form affaldet er i, samt materialet affaldet er lavet af.
Nedbryder man derimod affaldet, man har indsamlet, og skaber nye produkter, betragtes det som genbrug.