Comdia Byggematerialer

Overblik og bæredygtighed til byggebranchen

At indtænke bæredygtighed i byggeprojekter er et vilkår, som de fleste arkitekter og bygherrer står over for i disse år. Comdia har i samarbejde med MiljøForum Fyn og Molio – Byggeriets Videnscenter skabt en professionel database med materialer til byggebranchen. Databasen gør det nemt at bygge bæredygtigt med styr på dokumentationen.

Comdia Byggematerialer er et effektivt værktøj, som synliggør relevante kriterier, når materialernes evner indenfor bæredygtighed, ydeevne osv. skal vurderes. Vores mission er at formidle information som fx dokumentation, referencer og produktdata på en let og overskuelig måde, og understøtte beslutningsprocessen forud for materialevalget.

 

Find den rette løsning til diT byggeprojekt

Comdia Byggematerialer giver besøgende mulighed for at fremsøge kvalificerede resultater ud fra en række relevante filtre og kategorier.


Comdia Byggematerialer er opdelt i seks temaer:

  • Konstruktioner
  • Komplettering
  • Klimaskærm
  • Inventar
  • Installationer
  • Landskab


Under disse temaer ligger der ca. 110 hovedgrupper.



Vidensdeling fra vores samarbejdspartnere

Under fanen ’Videnscenter’ kan du finde inspiration og nyeste viden fra vores samarbejdspartnere omkring emner inden for byggeri og bæredygtighed.
Vi ønsker at indgå samarbejde med så mange foreninger, organisationer, netværk og virksomheder som muligt, for at belyse bæredygtighed, teknologi, erfaringer og generel viden inden for moderne byggeri. Du er derfor velkommen til at tage kontakt, hvis du vil høre mere om mulighederne for at blive samarbejdspartner og bidrage med din viden.

 

Vurder bæredygtighed ud fra de rette kriterier

Materialeleverandører kan registrere deres produkter i vores database med dokumentation for bl.a. miljøcertificeringer, EPD, certificering i forhold til indeklima samt indhold af evt. miljøbelastende materialer/stoffer, LCA og social bæredygtighed.

Udover produktdokumentation er det muligt at vise produkter og produktvarianter. Hvis en leverandør ikke p.t. har en certificering eller anden officiel dokumentation, der kan uploades til databasen, vil leverandøren kunne beskrive produktet og dets egenskaber. Dette vil ofte være tilstrækkeligt til at give et billede af produktets egenskaber, og vil til dels dokumentere, hvorvidt produktet kan betragtes som bæredygtigt.

 

Sikkerhed for valide informationer

Alle leverandører, som registrerer produkter med tilhørende dokumentation og beskrivelser på databasen, afgiver oplysninger under en ”tro og love-erklæring”, og hæfter dermed for, at de registrerede data er valide.

 

Få indflydelse på videreudviklingen af Comdia Byggematerialer

For dig som bruger er databasen gratis. Den nuværende udgave, version 1.0, vil løbende udvikles og forbedres for at sikre bedst mulig funktionalitet for brugerne.

Som bruger eller leverandør har du mulighed for at skrive til os med forslag til ændringer eller forbedringer på support@comdia.com

God fornøjelse med Comdia Byggematerialer.

Vi håber den kan være til gavn for alle der lægger vejen forbi, og for fremtidens grønne byggerier.