Danmarks største byggeudstilling
SHOWROOM FOR DANMARKS STÆRKESTE BRANDS INDEN FOR HUS OG HAVE Midt i landet finder du Danmarks største byggeudstilling. Hele 28.000 kvm fyldt med materialer og løsninger til hus og have til inspiration for både private boligejere og professionelle i byggebranchen. Lyder det interessant? Så læs mere her: http://bit.ly/2Zp2wDB
Både boligejere og fagfolk besøger dagligt udstillingen for at finde inspiration og viden - og for at se og mærke produkterne, inden de beslutter sig for investere i dette.
FAKTA OM UDSTILLINGEN:
- 28.000 kvm permanent byggeudstilling - inde og ude
- Åbent 360 dage om året fra kl. 10-17
- 150 stande opdelt i temaområder
- Mere end 80.000 årligt besøgende
Er du interesseret i at udstiller, så giver vi gerne en en uforpligtende rundvisning og frokost i HUSET Middelfart.
Produktreferencer
13-06-2019
Dantherm udstiller deres ventilationsløsninger i HUSET Middelfart
VI DRAGER NYTTE AF SYNERGIEN I AT RAMME EN FÆLLES MÅLGRUPPE
Hvilken værdi giver det jer at have jeres ventilationsanlæg fysisk udstillet?
Jeg tror altid, det er godt at have et konkret billede af produktet og installationen at forholde sig til, når det drejer sig om beslutninger, der vedrører folks private hjem. Det er jo beslutninger, man skal kunne trives med i mange år frem.
Gennem vores udstilling i HUSET Middelfart er vi synlige over for slutbrugerne, når de besøger byggeudstillingen for at få inspiration. På vores stand kan de se en installation af et boligventilationsanlæg, som den vil se ud i et privat hjem.
Hvorfor udstiller I jeres ventilationsanlæg i HUSET Middelfart?
Fordelen ved at være udstiller i HUSET er, at vi udstiller året rundt, selvom vi ikke fysisk er repræsenteret af en sælger. Derudover er vi en del af en større byggeudstilling med andre leverandører og kan derfor drage nytte af fællesskabet og synergien i at markedsføre os over for den fælles målgruppe.
Hvilke udfordringer får I løst ved at være udstiller i HUSET Middelfart?
Med flere tusinde besøgende om året i HUSET Middelfart, når vi ud til en stor målgruppe af private husejere, som ellers ville kræve mange forskellige salgskanaler at nå ud til.
I HUSET Middelfart har vi derudover et centralt sted i landet, hvor vi kan mødes med vores kunder, samarbejdspartnere og forhandlere, hvor vi også kan demonstrere vores produkter. Vores virksomhed Dantherm har til huse i Skive i Vestjylland, og det ligger jo lidt i den ene ende af landet. Det er godt med muligheden for også at kunne tilbyde et mødested midt i landet, som, ud over at præsentere vores produkter fysisk, også tilbyder møde- og kursusfaciliteter og god forplejning.
Hvilken betydning har jeres udstilling i HUSET Middelfart for jeres salg?
Det er svært at sætte specifikke salgstal på. Vi sælger også gennem forhandlere, og deres kunder kan jo godt have besøgt vores stand i HUSET. Vi evaluerer løbende vores indsats, og vi deltager, når der er weekendmesser og temauger i HUSET, og her har vores udbytte været fint. Produkter og materialer til husbyggeri og husrenovering er jo også ofte forbundet med en lang købsproces, hvilket også giver udfordringer i at spore, hvilken indsats, det lige er, der munder ud i det enkelte salg.
Vil du anbefale andre virksomheder at blive udstiller i HUSET Middelfart?
HUSET Middelfart er et godt koncept, hvor man som virksomhed kan drage nytte af synergien i at ramme en fælles målgruppe, uden at det nødvendigvis er side om side med konkurrenten. HUSET Middelfart arbejder hele tiden på at forbedre konceptet og forsøger sig med nye tiltag for fortsat at trække besøgende til, og konceptet er gennemtænkt, og praktisk er der altid styr på tingene. Så er du leverandør til byggebranchen, vil jeg bestemt anbefale dig at tage en snak med en medarbejder i HUSET Middelfart og høre mere om mulighederne.
Galleri
Eksterne links
13-06-2019
Conteco har en udstilling for deres webshop i HUSET Middelfart
ET OPLAGT SHOWROOM, NÅR MAN DRIVER EN WEBSHOP
Hvilken værdi giver det jer at have jeres produkter fysisk udstillet?
Jeg mener helt sikkert, at det skaber stor værdi for os at have vores produkter udstillet fysisk. Da Conteco er et anderledes produkt – både i dets opbygning og udseende – er det vigtigt for os, at vores kunder har mulighed for at se og mærke produktet i virkeligheden.
Vi oplever ofte, at de besøgende, vi har i vores showroom i Dragør, blot kigger forbi for at mærke et gulv eller se en farve – og så er det rigtig rart, at vi med vores udstilling i HUSET Middelfart giver vores potentielle kunder på den anden side af Storebælt samme mulighed.
Hvorfor udstiller I jeres produkter i HUSET Middelfart?
Først og fremmest udstiller vi i HUSET Middelfart, fordi det giver os en unik mulighed for at nå potentielle kunder på Fyn og i Jylland, som ellers ville have langt til vores showroom i Dragør. Derudover føler vi, at de produkter vi kan tilbyde kunden, stemmer rigtig godt overens med de andre produkter, der kan findes i udstillingen i HUSET.
De gange vi har bemandet udstillingen, har vi bemærket, at HUSET’s besøgende oftest har et konkret projekt eller en husdrøm, de skal have indfriet – og derfor er både potentielle nye kunder og seriøse i deres besøg.
Hvilke udfordringer får I løst ved at være udstiller i HUSET Middelfart?
På nuværende tidspunkt forhandles vores produkter kun via. vores hjemmeside – og før vi åbnede udstillingen i Middelfart havde vi kun et showroom i Dragør. Det var derfor en udfordring at vejlede både private kunder og håndværkere, samt at skabe en forståelse af vores produkt og vision i hele landet. Med vores udstilling føler vi, at vi har fået en unik mulighed for at nå ud til alle og favne mere bredt geografisk end førhen.
Det er også vigtigt at have med, at Conteco er en relativ lille virksomhed målt på medarbejdere. Udstillingen i HUSET Middelfart har derfor været et godt alternativ til at skulle bemande et selvstændigt showroom på Fyn eller i Jylland og kontrollere dette fra vores kontor i Dragør.
HUSETs åbningstider har også betydet, at vores kunder langt mere fleksibilitet ift. kan besøge vores stand, da HUSETs setup gør det muligt for os at henvise kunder alle hverdage og weekender året rundt.
Hvilken betydning har jeres udstilling i HUSET Middelfart for jeres salg?
Da vi kun har udstillet i HUSET i et halvt års tid, har vi endnu ikke nogen konkrete målinger på, hvad dette har betydet for vores salg. Vi oplever dog rigtig mange positive tilbagemeldinger fra potentielle kunder, der enten har planer om at kigge forbi vores stand, eller som kontakter os, fordi de har set standen og har yderligere spørgsmål til vores produkter.
Vi er derfor sikre på, at vores udstilling i HUSET påvirker vores salg positivt.
Vil du anbefale andre virksomheder at blive udstiller i HUSET Middelfart?
Jeg vil uden tvivl anbefale andre at udstille i HUSET Middelfart. Jeg føler, at vores udstilling bidrager rigtig godt til vores synlighed inden for den relevante målgruppe, og at det giver en god effekt at kunne findes sammen med andre udstillere fra byggebranchen.
Galleri
Eksterne links
13-06-2019
Planet-Huse udstiller tre af deres fritidshuse i HUSET Middelfart
VI SER DET SOM EN FORDEL AT VÆRE PLACERET SIDE OM SIDE MED VORES KONKURRENTER
Hvilken værdi giver det jer at have jeres fritidshuse fysisk udstillet?
Det er et vigtigt kriterie, at kunderne kan opleve vores sommerhuse i virkeligheden. De har brug for at fornemme de forskellige rum, åbne lågerne i køkkenet, tjekke hvor store værelserne er i virkeligheden og ikke mindst gå helt tæt på kvalitet og detaljer.
Hvorfor udstiller I jeres fritidhuse i HUSET Middelfart?
Flere udstillere trækker flere kunder til, og der er naturligvis også synergier i forbindelse med markedsføring. Det er også fint, at vi har faciliteterne i HUSET at trække på såsom møderum, restaurant osv.
Hvilke udfordringer får I løst ved at være udstiller i HUSET Middelfart?
Vi gør vores sommerhuse tilgængelige for mulige nye kunder på en rimelig central placering.
Hvilken betydning har jeres udstilling i HUSET Middelfart for jeres salg?
Vi spørger alle vores kunder, hvor de finder inspiration til byggeriet af deres sommerhus og 65% svarer, at det gør de i udstillingshusene. For 70% af vores kunders vedkommende er udstillingen desuden den første kontakt, de har med Planet Huse.
Vil du anbefale andre virksomheder at blive udstiller i HUSET Middelfart?
For vores branche fungerer det rigtig godt at være placeret sammen, som vi er her i HUSET, men jeg kan ikke vurdere, hvordan det fungerer for andre virksomheder i byggebranchen.
Galleri
Eksterne links