Bæredygtigt

Kronospan klimagulve

NOVOPAN’s spånpladeprodukter kan anvendes overalt i byggeriet til undergulv, væg- og loftbeklædning i bolig-, erhvervs- og institutionsbyggeri, hvor produkterne opfylder krav til styrke, stabilitet, anvendelsesklasse, limningsklasse og formaldehydindhold. Desuden som møbelplader til køkken-, møbel- og inventarindustrien til f.eks. reoler, polstermøbler, borde, køkken- og garderobeskabe, mv.

NOVOPAN KLIMAGULV TIL VÅDRUM
Produkt:
Godkendt og certificeret system der gør det nemt at installere vandbaseret gulvvarme i badeværelser og vådrum i ældre etageejendomme, 1- og 2-planshuse/villaer o.l., hvor gulvet er udlagt på et træbjælkelag. Vådrumsløsningen består af en fugtbestandig gulvspånplade med fræsede spor til nedlægning af alu-varmefordelingsplader og varmeslanger.

Tilbehør til udførelsen omfatter f.eks. fibergipsplade, vandtætningssystem m.m. Kan afsluttende beklædes med en bred vifte af muligheder indenfor gulvbelægning, såsom marmor, fliser, keramiske produkter og PVC banevarer.

Godkendelser og certificering:
Konstruktionen er afprøvet på SBi og MK-godkendt af ETA-Danmark, jfr. MK7.21/1776. Spaandex Unipan Klimagulv EN 312 P7.
Endvidere er produktionsprocessen godkendt af Dancert.
OBS! Godkendt til klasse L.

NOVOPAN KLIMAGULV TIL GULVVARME
Gulvplade velegnet til alle boligens tørrum

Produkt:
Funktionstestet system af selvbærende gulvspånplader med fræsede spor til nedlægning af vandbaseret gulvvarme. Klimagulve produceres til 16 og 20 mm varmeslanger.

Anvendelse:
Velegnet til forskellige gulvkonstruktioner:

Bærende undergulve:
En gulvkonstruktion, hvor gulvspånpladerne er selvbærende på udlagte strøer/bjælker.

Bærende undergulv med flyverstød:
Gulvkonstruktion, hvor gulvspånpladerne er selvbærende på udlagte strøer/bjælker, men hvor det er tilladt at udføre endesamlinger mellem strøer/bjælker.

Svømmende gulv:
Gulvpladerne lægges direkte på egnet og godkendt isoleringsmateriale.

Montering:
NOVOPAN KLIMAGULV sikrer hurtig og korrekt nedlægning af alu-varmefordelingsplader og varmeslanger med en præcis centerafstand, hvilket giver optimal varmefordeling og udnyttelse af varmen over hele gulvfladen.

Gulvbelægning:
Som belægning oven på NOVOPAN KLIMAGULV kan f.eks. anvendes:
- Lamelparket - min. 12 mm.
- Gulvtæppe, laminatgulv, vinyl eller anden gulvbelægning - på et underlag af min. 12 mm fastskruet spånplade.
- Fuldklæbende parketstave - på et underlag af min. 12 mm fastskruet spånplade.
- Keramisk gulvbelægning - på 12,5 mm gulvgips. Ikke til vådrum.

Godkendelser og certificering:
Funktionstestet af Teknologisk Institut iht. EN1195:1997/EN12871:2000 og godkendt af Dancert. MK-godkendt af ETA-Danmark jfr. MK 5.33/1804 og MK 5.33/1816 Spaandex K-Gulv EN312 P6 samt P4 til anvendelse som undergulv på træbjælkelag i permanent opvarmede rum med en relativ luftfugtighed, der på årsbasis kun overstiger 65% i nogle få uger - dvs. almindelig beboelse.

Produktets livscyklus

Herunder findes produktets livscyklus