ET OPLAGT SHOWROOM, NÅR MAN DRIVER EN WEBSHOP
Hvilken værdi giver det jer at have jeres produkter fysisk udstillet?
Jeg mener helt sikkert, at det skaber stor værdi for os at have vores produkter udstillet fysisk. Da Conteco er et anderledes produkt – både i dets opbygning og udseende – er det vigtigt for os, at vores kunder har mulighed for at se og mærke produktet i virkeligheden.
Vi oplever ofte, at de besøgende, vi har i vores showroom i Dragør, blot kigger forbi for at mærke et gulv eller se en farve – og så er det rigtig rart, at vi med vores udstilling i HUSET Middelfart giver vores potentielle kunder på den anden side af Storebælt samme mulighed.
Hvorfor udstiller I jeres produkter i HUSET Middelfart?
Først og fremmest udstiller vi i HUSET Middelfart, fordi det giver os en unik mulighed for at nå potentielle kunder på Fyn og i Jylland, som ellers ville have langt til vores showroom i Dragør. Derudover føler vi, at de produkter vi kan tilbyde kunden, stemmer rigtig godt overens med de andre produkter, der kan findes i udstillingen i HUSET.
De gange vi har bemandet udstillingen, har vi bemærket, at HUSET’s besøgende oftest har et konkret projekt eller en husdrøm, de skal have indfriet – og derfor er både potentielle nye kunder og seriøse i deres besøg.
Hvilke udfordringer får I løst ved at være udstiller i HUSET Middelfart?
På nuværende tidspunkt forhandles vores produkter kun via. vores hjemmeside – og før vi åbnede udstillingen i Middelfart havde vi kun et showroom i Dragør. Det var derfor en udfordring at vejlede både private kunder og håndværkere, samt at skabe en forståelse af vores produkt og vision i hele landet. Med vores udstilling føler vi, at vi har fået en unik mulighed for at nå ud til alle og favne mere bredt geografisk end førhen.
Det er også vigtigt at have med, at Conteco er en relativ lille virksomhed målt på medarbejdere. Udstillingen i HUSET Middelfart har derfor været et godt alternativ til at skulle bemande et selvstændigt showroom på Fyn eller i Jylland og kontrollere dette fra vores kontor i Dragør.
HUSETs åbningstider har også betydet, at vores kunder langt mere fleksibilitet ift. kan besøge vores stand, da HUSETs setup gør det muligt for os at henvise kunder alle hverdage og weekender året rundt.
Hvilken betydning har jeres udstilling i HUSET Middelfart for jeres salg?
Da vi kun har udstillet i HUSET i et halvt års tid, har vi endnu ikke nogen konkrete målinger på, hvad dette har betydet for vores salg. Vi oplever dog rigtig mange positive tilbagemeldinger fra potentielle kunder, der enten har planer om at kigge forbi vores stand, eller som kontakter os, fordi de har set standen og har yderligere spørgsmål til vores produkter.
Vi er derfor sikre på, at vores udstilling i HUSET påvirker vores salg positivt.
Vil du anbefale andre virksomheder at blive udstiller i HUSET Middelfart?
Jeg vil uden tvivl anbefale andre at udstille i HUSET Middelfart. Jeg føler, at vores udstilling bidrager rigtig godt til vores synlighed inden for den relevante målgruppe, og at det giver en god effekt at kunne findes sammen med andre udstillere fra byggebranchen.
Galleri
Eksterne links